Bliv konsulent for opbygning af projekt- og porteføljekontor i Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at tage ansvar for opbygningen af et projekt- og porteføljekontor (PPMO) i en ambitiøs digitaliseringsafdeling i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune? Vi søger en erfaren og engageret konsulent, der vil medvirke til at løfte vores projekt- og porteføljeledelse til næste niveau. 

Digitalisering er en afdeling i Teknik og Miljø, der tæller ca. 30 medarbejdere. Vi udvikler, anskaffer, driver og implementerer teknologiske løsninger, der understøtter fagområderne i Teknik og Miljø, når de skaber attraktive og bæredygtige rammer for livet i Aarhus. Vi har et tæt samarbejde med hele forvaltningen og mange berøringsflader i Aarhus Kommune.  

Missionen
MTM går efter en markant forbedring i vores evne til at prioritere, styre og gennemføre projekter med maksimal effekt. Dette skal blandt andet ske gennem en systematisk udvikling af vores kompetencer og klare beslutningsprocesser, der sammenkæder projekter og MTMs strategiske indsatser og med gevinstprofilering som projekternes ledestjerne.

Vi vil etablere en fælles forståelse af, hvad projekt- og porteføljestyring indebærer, og vores værktøjer og metoder vil være fuldt integrerede på tværs af hele organisationen, ledelse såvel som medarbejdere. 


Kort sagt, når faseplanen er gennemført, vil MTM være en organisation, hvor projekter ikke blot bliver sat i gang og gennemført, men hvor de skaber vedvarende værdi, understøtter vores kerneopgaver og sikrer en kontinuerlig forbedring af vores arbejdsprocesser og leverancer til borgerne.

 
Om jobbet
Digitalisering har fået til opgave at styrke projektledelse og porteføljeledelse for hele Teknik og Miljø. Det er en spændende og stor opgave, hvor vi tager fat i temaer som uddannelse, beslutningsgange, digital understøttelse, værktøjer i forbindelse med projektledelse og porteføljestyring og meget mere. Du vil i tæt samarbejde med 2 dygtige kolleger komme til at stå for opbygningen af vores bagvedliggende koncepter, for uddannelsesplaner for projektledere, for opfølgning på initiativer og for konkrete projekter.

Du vil få konkret ansvar for opgaver inden for:

- Opbygning og udvikling af PPMO'et med afsæt i strategien for projektledelse og porteføljeledelse.
- Undervisning og kompetenceudvikling af projektledere og ledere i projektkultur og porteføljeledelse.
- Løbende metodeudvikling og implementering af værktøjer, som styrker projektledelse på tværs af organisationen.
- Gennemførelse af projekter, herunder prioritering og evaluering af igangsatte initiativer.
- Tæt samarbejde med ledelsen om governance-strukturer og ressourcestyring.

Vi tilbyder et udviklende job og godt kollegaskab
Vores projekt- og porteføljeledelseskontor (PPMO) er et nyt organisatorisk initiativ, som Teknik og Miljø har store forventninger til. Du vil få mulighed for at præge såvel retning som centrale beslutninger, og du kan med din erfaring i høj grad selv komme til at præge dine arbejdsopgaver og metoder.

Tonen i PPMO’et er uformel og vi prioriterer løbende afstemningsdialoger kombineret med struktureret opfølgning. Din mening vil være værdsat og din faglighed respekteret, når vi fastlægger de overordnede retninger for PPMO’ets arbejde.

Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling og drøfter gerne muligheden for, at du kan videreuddanne dig inden for områder, der bidrager til at gøre dig endnu bedre til dit arbejde. 

Hvem er du?

  • Du har en relevant akademisk uddannelse eller tilsvarende uddannelsesniveau gennem efteruddannelse
  • Du har erfaring med projektledelse og porteføljeledelse, gerne i en offentlig kontekst og også gerne i driftsrelaterede projekter
  • Du har grundlæggende certificeringer inden for projektledelse på plads, eks. PRINCE 2, SAFe eller lignende
  • Du tager selvstændigt initiativ, men er god til at koordinere og afstemme med chef og kolleger
  • Du har det godt med at formidle til mange, og har i det hele taget tæft for skriftlig og mundtlig kommunikation
Vil du med ombord?
Så klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er senest den 11. november 2024. 

Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte digitaliseringschef Rasmus Ry Nielsen på tlf. 31 57 72 00. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi forventer at holde de første samtaler den 21. november og anden samtalerunde d. 25. november, hvor der også vil være en praktisk case.

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår her: Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135397

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet