BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Døgnafdeling Lysningen er en del af Center for Specialpædagogiske Børnetilbud (CSB).
Vi tilbyder døgnophold til børn og unge, der er 6-18 år og har vidtgående handicap, såsom ADHD, ASF og udviklingshæmning. Vi arbejder målrettet med at skabe trygge og udviklende rammer ud fra et pædagogisk perspektiv med baggrund i en forståelse af handicap. Vi former den pædagogiske metode efter det enkelte barns forudsætninger og behov, med udgangspunkt i SVS, ATLASS og Studio III.
Nu søger vi 2 pædagoger til faste stillinger, med opstart d. 1. februar 2024 eller snarest derefter. Arbejdstiderne er skiftende mellem dag og aften, med arbejde hver tredje weekend.
Vi vægter følgende kvalifikationer hos vores medarbejder og kollega:
- Du har en grunduddannelse som pædagog
- Du kan arbejde med individuel og målrettet special pædagogik
- Du kan arbejde indenfor velstrukturerede rammer, men kan være kreativ, reflekterende og sætte spørgsmål til rammen
- Du har indlevelsesevne, kan bevare roen og det pædagogiske overblik, selv i stressede situationer
- Du har lyst og energi til at skabe det gode samarbejde, samt fælles faglighed og udvikling
- Du kan og vil reflektere over egen praksis, samt give og modtage sparring
- Du kan organisere og strukturere egen tid
- Du kan varetage opgaver med hygiejne og pleje i forhold til vores målgruppe
- Du er nærværende, god til at have mange bolde i luften og har hjertet på det rette sted
- Du er personligt psykisk og fysisk robust, da vi også har børn/unge der har selvskadende/udadreagerende adfærd
- Du har gode evner til formidling og kommunikation, både på skrift og i tale
Vi kan tilbyde dig: - En velfungerende organisation der har fokus på faglighed og kvalitet
- Et grundigt og fagligt introduktionsforløb
- Respektfuldt og involverende forældresamarbejde
- Høj grad af uddelegering af opgaver og ansvar
- Et job med vægt på kompetenceudvikling
- Et selvstændigt job med mange samarbejdsrelationer
- En arbejdsplads hvor vi vægter et godt arbejdsmiljø højt
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med SL. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Mathais Svenstrup på telefon 41 864435, mail msvens@aarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 05. december 2023.
Vi forventer at holde samtaler i uge 50.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Årslev Møllevej 19, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947889