BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du lede byggeprojekter, varetage intern bygherrerådgivning og drive projekter til gavn for borgere og medarbejdere i Aarhus Kommune? Så søg stillingen som Projektleder hos Bygherreområdet i Aarhus Ejendomme, Aarhus Kommune
Vi søger en kollega med stærke kompetencer og erfaring inden for projektledelse og byggeriets faser. Du er teknisk velfunderet og har kendskab og ikke mindst lyst, til at arbejde med den samlede byggeproces for nybyggerier og større renoveringer. Du tænker i helheder samtidig med at du har fokus på enkeltdele herunder også teknik og naturligvis den efterfølgende drift. Du har en stor ansvarsfølelse for dine opgaver og kan arbejde selvstændigt og målrettet og holde fremdrift i mere end et projekt ad gangen.
Vi forestiller os at du er bygningskonstruktør, bygningsingeniør, projektarkitekt eller anden relevant erhvervserfaring fra bygherre, rådgiver eller entreprenør med min. 5 års projekt- og projektstyringserfaring. Du har erfaring med byggestyring, kontrahering og kontraktstyring. Du tænker fremadrettet og er god til at samarbejde med mange forskellige aktører hhv. rådgivere, entreprenører, håndværkere, myndigheder etc.
Derfor skal du vælge osHos os bliver du en del af et uformelt og åbent arbejdsmiljø med gode og dygtige kollegaer. Du får et stort fagligt bagland, som bidrager på tværs af områder, afdelinger - og på tværs af magistratsafdelinger. I Bygherreområdet spiller vi hinanden gode med høj faglighed, smittende humør og gode sociale relationer.
Vi tilbyder
- Et job, der er udviklende og spændende i et humørfyldt og godt arbejdsklima
- Høj grad af dialog på tværs om opgaverne med stor foranderlighed som følge af ny viden, nye rammebetingelser eller politiske beslutninger.
- En arbejdsplads med fleksibel arbejdstid og med høj grad af mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet
- En arbejdsplads med fokus på kompetenceudvikling
- Et job hvor du arbejder selvstændigt og struktureret og holder dit bagland velorienteret og sikrer løbende forventningsafstemning.
- Du får mulighed for at være nytænkende i opgave og proces og gå i dybden med de rigtige løsninger
- Du bliver en del af et team af engagerede kolleger i en afdeling der er kendetegnet af humor, sammenhold og nærvær, hvor man hjælpe hinanden og drager omsorg for hinanden.
Vi forventer, at du har
- Relevant byggeteknisk uddannelse (ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør el.lign.)
- Erfaring med projektledelse af byggeprojekter, gerne for offentlige bygherrer og/eller almene boliger
- Erfaring med inddragelse af brugere og driftspersonale i planlægning af byggeri
- Erfaring med tilrettelæggelse og gennemførelse af udbud (bygherrerådgivning, totalrådgivning, totalentreprise)
- Et godt kendskab til AB-systemet (AB18, ABR18, osv.)
- Kommer med relevant erfaring fra rådgiver-, entreprenørbranchen eller en bygherreorganisation
- Har godt menneskekendskab og evner at kommunikere på let forståelig vis - også med parter uden noget forhåndskendskab til byggeri
- Er løsningsorienteret og trives med at holde mange bolde i luften og evner samtidig at holder fokus og levere resultater
- Har gode samarbejdsevner og evner at indgå i et åbent, positivt, lyttende og respektfuldt samarbejde med kommunens interne og eksterne samarbejdspartnere
- Er proaktiv og evner at sikre fremdrift
- Har en nysgerrig tilgang til slutbrugerens behov
Fra 1. januar 2024 har Aarhus Kommune etableret en spændende ny forvaltning i Teknik og Miljø. Det drejer sig om Aarhus Ejendomme, som får det overordnede ansvar for, at de mange kommunale bygninger i Aarhus Kommune fungerer og udvikles. Bygherreområdet hvor stillingen er forankret, består af to afdelinger med i alt 32 medarbejdere. Udover Bygherreområdet består Aarhus Ejendomme af områderne: Ejendomsportefølje, Ejendomsdrift samt Service og Stab. I maj 2024 samles de kontorbaserede medarbejdere i nyindrettede lokaler på Bautavej 6 i Aarhus Vest. Her følger vi principperne for aktivitetsbaseret indretning.
Aarhus Ejendomme består af ca. 600 medarbejdere og har et årligt udgiftsbudget på over 1 mia. kr. samt ansvar for en bygningsportefølje på ca. 2,6 mio. m2. Aarhus Ejendomme kommer til at varetage alle ejendomsrelaterede opgaver for hele Aarhus Kommune.
Vil du med på holdet?
Så send din ansøgning og CV via linket nedenfor senest den 18. februar 2024. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Kasper Andersen på tlf. 4187 3999.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi forventer at holde de første samtaler den 22. februar 2024.
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår her: Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981110