BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Som medarbejder i Aarhus Ejendomme får du mulighed for at blive en vigtig, vellidt og værdsat samarbejdspartner for brugerne i vores bygninger.
Vores tekniske serviceteams primære mål er at sikre de bedst mulige fysiske rammer for bygningernes brugere på både skoler, plejehjem, dagtilbud, folkehuse, idrætsanlæg, administrationsbygninger mv.
De vigtigste opgaver består i at servicere de bygninger du og dit team har ansvar for, så borgernes brug af kommunens bygninger opleves problemfrit og positivt. Hermed medvirker du til at kommunens øvrige personalegrupper ikke skal tænke på bygningsdrift, men kan bruge tid på deres kerneopgaver.
Aarhus Ejendomme er tilknyttet Teknik og Miljø der tæller 400 medarbejdere. Heraf er ca. 340 medarbejdere ansat i vores tekniske serviceteams.
Aarhus Ejendomme er opdelt i 4 distrikter, som igen er underopdelt i mindre geografiske områder med hver deres teamleder. Medarbejderne samarbejder i mindre tekniske serviceteams på 4-8 medarbejdere.
De tekniske serviceteams er lokalt forankret, hvilket betyder at vi er der hvor opgaverne skal løses og kan i praksis have den daglige gang i de bygninger vi servicerer. Enkelte møder dermed ind på specifikke lokationer.
Sammen med de øvrige medarbejdere vil du have ansvar for den daglige tekniske drift og servicering af bygningerne der er tilknyttet teamet.
Dine væsentligste opgaver bliver:
- Vedligehold samt udskiftning af tekniske installationer med hovedfokus på VVS-installationer.
- Mindre smedeopgaver som bl.a. reparation af balustre, beslag, hængsler m.v.
- Pasning af specifikke opgaver ud fra årshjul som f.eks. springvand.
- Mange andre blandede opgaver herunder opstilling af udstyr i forbindelse med arrangementer.
Vi tilbyder et alsidigt job og godt kollegaskab
Det er vigtigt for os, at du oplever, at dit bidrag i Aarhus ejendomme gør en forskel. Vi tilbyder en travl og spændende hverdag, hvor du selv er med til at sætte retningen. Som arbejdsplads har vi tillid til dig og dit arbejde og står klar, når du er i tvivl. Du vil opleve en hverdagen, hvor vi hjælper hinanden med at blive bedre.
Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling og drøfter gerne muligheden for, at du kan videreuddanne dig inden for områder, der bidrager til at gøre dig endnu bedre til dit arbejde.
Værkstedet er et mindre team af håndværkere som hjælper hinanden på tværs af faggrupper og bygninger, i en god og uformel tone.
Vi tilbyder en travl og spændende hverdag hvor vi ikke ved hvad dagen bringer.
Hvem er du?
- Serviceminded
- Kan kommunikere med alle i en god og ordentlig tone
- Du har faglig baggrund inden for VVS og erfaring med smedeopgaver
- Du har erfaring fra arbejde med servicering af bygninger
- Du har en god teknisk forståelse
- Du har kørekort B
Du vil blive bedt om at fremvise straffeattest og børneattest.
Vil du med på holdet?
Så tryk på ansøgningsknappen nedenfor og send os ansøgning og CV senest den 25. februar 2024. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Henrik Tolborg på tlf. 20937379 eller afdelingsleder Poul Saaby på tlf. 41857888.
Vi forventer at holde 1. samtale den 6. marts og en eventuel 2. samtale i uge 11.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984226