BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at gøre en forskel i den grønne omstilling? Har du evnerne til at hjælpe fagmedarbejdere med at søge midler hjem fra fonde? Og kan du hjælpe dem i gang med de administrative rutiner, når de får deres projekter igennem nåleøjet? Så er du måske vores nye konsulent.
De grønne ambitioner er høje i Aarhus Kommune, og der arbejdes målrettet med at tackle klima- og biodiversitetskriserne. I 2008 besluttede byrådet, at Aarhus Kommune skal være CO2-neutral i 2030. Siden da er der gennemført mange vigtige initiativer, og vi er nået mere end halvvejs i mål. Men de sidste skridt ser ud til at blive de allersværeste, og der er stadig brug for en ambitiøs og fokuseret indsats. Samtidigt har kommunen en vigtig opgave i at styrke naturen og sikre mod klimaforandringer. Derfor arbejder vi med naturbaserede klimatilpasningsprojekter, der gør byen mere grøn, skaber flere naturområder og nye attraktive byrum.
Natur, klimatilpasning- og forebyggelse står højt på dagsordenen i Aarhus Byråd, og der er allerede investeret meget i området. Men vi står i en klima- og biodiversitetskrise, og der er derfor behov for at styrke indsatsen med endnu flere midler. På den baggrund besluttede Byrådet i 2020 at etablere en projektstøtteenhed, der hjælper organisationen med at søge eksterne midler. Enheden arbejder inden for tre områder: Reduktion af CO2-udledninger (mitigation), klimatilpasning (adaptation) og biodiversitet. Indsatsen er især rettet mod europæiske fundingprogrammer. Projektstøtteenheden er en del af Aarhus Kommunes Klimasekretariat, men har sin egen bevilling og styregruppe. I sine første år har Projektstøtteenheden bl.a. støttet Aarhus i at blive del af EU’s mission for 100 klimaneutrale og smarte byer i 2030. Og i at blive del af det store urbanLIFEcircles-projekt, der arbejder for sammenhængende natur.
Om Jobbet
Du får til opgave at styrke fundingindsatsen i samarbejde med kolleger i andre afdelinger med de relevante fagligheder og ansvarsområder.
Du får mulighed for at sætte et aftryk på klima- og naturindsatserne i Aarhus Kommune i krydsfeltet mellem EU-politiske dagsordener og hverdagen i en kommunal forvaltning. Desuden kommer du til at bevæge dig rundt inden for flere grene af den grønne omstilling på tværs af kommunens afdelinger.
Dit ansvar vil være, at:
- Overvåge fundingmuligheder og indkaldelser og koble muligheder med ønsker til projekter i organisationen (screening og matchmaking).
- Bistå fagafdelinger med at samle danske og europæiske konsortier til projekter og skrive ansøgninger.
- Støtte og hjælpe de faglige afdelinger med at administrere og afrapportere projekter i relation til krav og ønsker fra fonde og EU-programmer.
- Sekretariatsbetjene styregruppen med mødekoordinering, dagsordener og referater.
- Afrapportere til styregruppe, ledelse og Byråd om fremdrift og resultater for enhedens arbejde.
- Bidrage til videndeling mellem vigtige aktører, fundingenheder og medarbejdere på tværs af kommunen, andre kommuner og europæiske partnere.
Opgaverne løses i samarbejde med enhedens anden konsulent. Opgaver og ansvar aftales indbyrdes mellem jer.
Vi tilbyder et udviklende job og godt kollegaskab
Du bliver en vigtig del af indsatsen, og du kan glæde dig til:
- Et arbejde som gør en forskel for den grønne omstilling.
- At arbejde sammen med engagerede ledere og medarbejdere om at skabe forandringer i samfundet.
- Et afvekslende arbejde med mange store udfordringer af teknisk, strategisk og politisk karakter.
- Opgaver som kræver gode relationer og tæt samarbejde med mange interne og eksterne aktører.
- Internationalt samarbejde, videndeling og netværk I Europa.
- At blive del af klimasekretariatet, der er præget af stor dynamik, engagement og godt kollegaskab.
- En hverdag, hvor du har stor frihed til at tilrettelægge dit arbejde og forventes at tage ledelse af den samlede opgaveløsning i samspil med dine kollegaer.
- En arbejdsplads, hvor vi tilbyder løbende kompetenceudvikling.
Vi forestiller os, at du:
- Har en længerevarende uddannelse, gerne inden for et område, hvor tværfaglighed er en selvfølge.
- Har en bred, faglig indsigt i klima og biodiversitet. Lige fra teknologi og naturvidenskab til adfærd og forbrug.
- Har erfaring med ledelsesinformation og økonomistyring.
- Er samarbejdsorienteret og trives både for bordenden og som vandbærer for andre.
- Kender til de danske og europæiske politikker indenfor klima og biodiversitet.
- Har erfaring med at skrive ansøgninger til danske og europæiske fonde. Gerne indenfor, Horizon Europe, Interreg, LIFE, Driving Urban Transitions, European Urban Initiative, New European Bauhaus - og de danske og europæiske Innovationsfonde.
- Har kendskab til fundraising inden for biodiversitet, klimatilpasning- og forebyggelse.
- Har erfaring med projektledelse- og administration.
- Forstår at skabe meningsfulde samarbejdsrelationer og facilitere fælles udviklingsprocesser.
- Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.
- Er en systematisk og vedholdende person, der formår at skabe og fastholde struktur, mening og retning i arbejdet.
- Er en sikker kommunikator, også på engelsk.
Klimasekretariatet understøtter Aarhus Byråd, direktørgruppen og de mange ledere og medarbejdere, der arbejder med klima på tværs af kommunen. Vi er en velfungerende afdeling, der er sammensat af mennesker med forskellige uddannelser og baggrunde. Vi tilpasser og udvikler løbende, så vi bedst muligt kan understøtte de strategiske og organisatoriske opgaver i klimaindsatsen.
Vil du med på holdet?
Så tryk på ansøgningsknappen nedenfor og send os din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er torsdag d. 28. september 2023.
Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Konstitueret klimachef Elinor Bæk Thomsen, elbt@aarhus.dk, 41857511.
- Udviklingskonsulent Thomas Kirk Skov, thkis@aarhus.dk, 20344861.
Forventet jobstart er den 1. december 2023 eller efter nærmere aftale.
Der gennemføres 1. samtale den 6. oktober og 2. samtale den 13. oktober.
- Ansættelsesudvalget består af:
Elinor Bæk Thomsen, konstitueret klimachef. - Thomas Kirk Skov, udviklingskonsulent.
- Simon Grünfeld, chef for Natur og Miljø.
- Cecilia Garibaldi Bek-Thomsen, sekretariatschef for Borgerservice og Biblioteker.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Du kan læse mere om arbejdet og arbejdspladsen her:
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
Information om Teknik og Miljø: https://www.aarhus.dk/om-kommunen/teknik-og-miljoe/
De 7 vilde problemer: https://faellesomaarhus.aarhus.dk/7-vilde-problemer/
Klimaindsatsen i Aarhus: https://endelafloesningen.aarhus.dk/klimaindsats/
Biodiversitet: naturkvalitetsplan-2013-2030.pdf (aarhus.dk)
Klimatilpasning: klimatilpasningsstrategi-aarhus-med-mere-blaat-2020.pdf
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/konsulent-til-fundraising-inden-for-klima-og-biodiversitet/g761f6/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901061