BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe en grønnere fremtid ud fra myndighedsopgaver og projekter i Aarhus kommune? Så har du nu muligheden for at søge stillingen som afdelingsleder for Cirkulære Ressourcer.
Cirkulære Ressourcer er en nyetableret afdeling i Teknik og Miljø med to hovedopgaver. Den ene er lovbunden og drejer sig om tilladelser og tilsyn med erhvervsaffald, herunder anmeldt affald og besigtigelse af byggeprojekter. Den anden opgave er forankret i den eksisterende klimaplan og centrerer sig om projekter inden for landbrug og industri, fødevarer og strategisk energiplanlægning og forsyning.
Affald og RessourcerAfdelingen arbejder med forskelligartede opgaver og lovgivninger indenfor affaldsområdet. Særligt myndighedsopgaver omkring erhvervsaffald og byggeaffald fra byggeprojekter fylder. Vi arbejder ud fra en digital anmelderløsning for byggeaffald og fører tilsyn og håndhæver lovgivningen ud fra givne regler.
Derudover varetages henvendelser fra virksomheder og borgere omkring affaldshåndtering, og vi samarbejder med det kommunale forsyningsselskab Kredsløb om f.eks. affaldsplaner, gebyrfastsættelse, affaldsregulativer, ordninger for erhvervsaffald mv..
Affaldsområdet står desuden over for en del ændringer, som kræver opmærksom, f.eks. det kommende styrkede affaldstilsyn, producentansvar på emballageaffald, udbud af forbrændingsegnet affald mv.
En central opgave i forbindelse med den kommunale myndighedsopgave er at fremme maksimal genanvendelse og minimering af affald. Derfor indgår fagpersonerne i en række projekter, der retter sig imod cirkulær ressourceanvendelse og affaldsminimering.
Projekter med fokus på klima og energi
Afdelingen leder desuden en række projekter med afsæt i Aarhus Kommunes klimaplan. Det er bl.a. projekter der er målrettet landbrug og virksomheder. Alle projekterne har et konkret materialeressource og klimafokus, samtidig med at der søges synergier og understøttelse af andre formål. Der gennemføres projekter med fokus på energieffektivisering, industrielle processer, optimering af landbrugsdrift samt grøn erhvervsudvikling. Området kræver en dybdefaglig viden og afdelingen består derfor af medarbejdere med stærk faglighed og forståelse.
Projekterne i afdelingen er både af lokal, national og international karakter. Men tager alt sammen udgangspunkt i den lokale udfordring og problemstilling. Flere af projekterne er EU-finansieret og en del af opgaven i afdelingen er derfor at oprette og varetage en portefølgestyring af de igangværende og kommende projekter med fokus på personaleressource- og økonomistyring.
2024 er et overgangsår hvor der er en række indsatser og projekter der afsluttes i forbindelse med at klimaplanen for Aarhus Kommune bliver erstattet af en ny klimaplan for 2025-2030. Den nye klimaplan danner derefter retning og indholdet for de fremadrettede indsatser. Her forventes afdelingen for Cirkulære Ressourcer at indtage en væsentlig rolle i eksekvering af indsatser.
Som et led i udviklingen på energiområdet er det centralt at Området for Klima og Energi i Aarhus Kommune har en dybdegående viden om energisystemer. Det er en tværgående opgave i området og det forventes at afdelingen for Cirkulære Ressourcer også bidrager til dette arbejde.
Om jobbetVi tilbyder et udviklende job, hvor du vil blive en del af en nyetableret ledergruppe i området for Klima og Energi, med reference til den nye klima- og energichef. Samtidigt bliver du leder for 15-20 dygtige og engagerede medarbejdere i en ny afdeling med et stærkt fagligt miljø.
Vi tilbyder en travl og spændende hverdag, hvor du selv er med til at sætte retningen i samspil med ledere og medarbejdere. Vi ønsker at være en lyttende og anerkendende organisation, hvor det gode - og gerne databaserede - argument vinder, og vi alle kan blive klogere. Som arbejdsplads har vi tillid til dig og dit arbejde, og vi står klar, når du er i tvivl.
Som afdelingsleder for Cirkulære Ressourcer får du en central rolle i den grønne omstilling, og du kan glæde dig til:
- At arbejde sammen med engagerede ledere og medarbejdere om at skabe forandringer i samfundet.
- At arbejde med et område hvor målet er klart, men vejen derhen ikke altid er kendt.
- Et afvekslende arbejde med opgaver indenfor strategi og politik, teknologi og adfærdsændringer.
- Tæt samarbejde med mange interne og eksterne aktører.
- Ansvaret for effektive og meningsfulde administrative procedurer og systemer.
Hvem er du?
- Du har flere års erfaring med personaleledelse
- Du har en anerkendende ledelsesstil og trives med en høj grad af selvledelse hos medarbejderne
- Du har solidt kendskab og erfaring med sagsbehandling indenfor affald/ressourcer eller andre grene af miljølovgivningen
- Du har forståelse og erfaring inden for en eller flere af nedenstående områder:
- Cirkulær Økonomi
- Landbrug og virksomheder
- Energi
- Anlæg/byggeri
- Klimavenlig fødevareproduktion
- Du er med til at sætte og formidle fælles retning og understøtte samspillet mellem forskellige fagligheder og fagområder
- Du har erfaring med at arbejde i eller tæt på en politisk ledet organisation
- Du har erfaring med porteføljeledelse
- Du drives af at skabe resultater og har stort engagement
- Du formår at skabe gode samarbejdsrelationer internt og eksternt
- Du er synlig og har gennemslagskraft
- Du er nærværende og har blik for værdien af, hvad forskellige personligheder bibringer til afdelingen
Vil du med på holdet?
Så send din ansøgning og CV via linket nedenfor senest mandag den 11. marts 2024. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte: Rolf Johnsen tlf. 20 23 84 89 eller Birgitte Kloppenborg tlf: 41 85 93 48.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi forventer at afholde første samtale hhv. den 14. marts 2024 og anden samtale den 20. marts 2024.
Kandidaterne, som går videre til 2. samtale, vil blive bedt om at udfylde en personprofil d. 14 marts om aftenen. Der vil endvidere være en opgave i forbindelse med 2. samtale.
Kandidaterne vil få en individuel tilbagemelding på egen personprofil.
Ansættelse er pr. 1. maj 2024 eller snarest mulig.
Læs mere om arbejdet:Aarhus en del af løsningen på den globale klimakrise (kommissoriet for det vilde problem): Klima og Bæredygtighed (aarhus.dk
Budgetforlig 2024-2027: Budget 2024 (aarhus.dk)
Læs mere om Teknik og Miljø, og hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5999039