Aarhus Kommune: To nye cityassistenter søges til Parkering og Råden over Vejareal

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Aarhus Kommune søger nye cityassistenter til at hjælpe med at servicere byens borgere, virksomheder og brugere. 

ARBEJDSOPGAVER
Parkering og Råden over Vejareal i Aarhus er med til at sikre fremkommelighed og trafiksikkerhed i byen. Aarhus Kommunes cityassistenter arbejder for, at alle trafikanter trygt og uhindret kan færdes på de offentlige vejarealer. Ofte løser cityassistenterne parkeringsudfordringer gennem dialog med borgere og trafikanter på gaden. Andre gange er det nødvendigt at skrive en afgift for ulovligt parkerede køretøjer. Cityassistenterne løser også opgaver som registrering og dokumentation af skader på skilte, mangelfuld skiltning. Nogle cityassistenter fører desuden tilsyn med opstillet materiel og lignende brug af de offentlige veje. 

Cityassistenterne understøtter hele Aarhus Kommune og Teknik og Miljø med forskellige service- og tilsynsopgaver. Det er kommunens målsætning, at cityassistenterne yder en service til borgere og virksomheder. Der er løbende fokus på at sikre optimale trafikforhold i Aarhus, hvilket cityassistenterne understøtter ved at være kommunens øjne og ører på gaden. Cityassistenternes daglige færden rundt i hele Aarhus Kommune giver vigtig viden om trafik- og parkeringsforhold, som er afgørende for at kunne tilpasse og optimere de fysiske forhold på gaden. 

KVALIFIKATIONER
Jobbet som cityassistent kræver gode kommunikationsevner i både tale og på skrift, da man ofte skal indgå i dialog med borgere på gaden. Det er derfor også nødvendigt med imødekommenhed og en god situationsfornemmelse. Jobbet kræver desuden et robust helbred, både fysisk og psykisk. Parkeringskontrollen foregår til fods eller på cykel. Jobbet forudsætter en høj grad af selvstændighed, da meget af arbejdsdagen og kontakten med byens borgere planlægges af den enkelte cityassistent selv. Man skal desuden være omstillingsparat, da jobbet indebærer mange forskelligartede opgaver. Derudover er gyldigt kørekort til almindelig bil påkrævet. 

OPLÆRING
Inden man begynder at arbejde på gaden, har man været igennem en måned lang intern oplæring, som afsluttes med en skriftlig prøve samt en evaluering af oplæringsforløbet. Begge dele skal bestås med et tilfredsstillende resultat, før man kan blive fastansat som cityassistent. Cityassistenten skal herefter fortsat oplæres internt og under supervision af et team af rutinerede kollegaer. 

Der bliver løbende afholdt interne konflikthåndteringskurser, der hjælper cityassistenten med at håndtere de mange forskelligartede situationer man kan opleve på gadeplan. 

VI TILBYDER
Et spændende, udfordrende, selvstændigt og afvekslende job som er med til at gøre en reel forskel for byens fremkommelighed og trafiksikkerhed, og dermed også for byens borgere. Man bliver en del af et fællesskab med andre engagerede og rutinerede kolleger, der altid står klar med en hjælpende hånd. 
 
LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Cityassistenten ansættes i rullende vagtturnus, hvor man normalt har dagvagt, men hvor man dog hver 6. uge har aften- og weekendvagt med en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer. Man skal derfor være indstillet på at arbejde på skiftende tider af døgnet. Cityassistenter aflønnes i henhold til gældende overenskomst mellem FOA eller 3F. 

Vil du vide mere, kan du kontakte afdelingsleder Felix Vestergaard på tlf. 4185 9725 eller afdelingsleder Joshua Krogager på tlf. 4185 5765. 

Læs mere om Parkering og Råden over Vejareal her: www.aarhus.dk/parkering og www.aarhus.dk/srov 

ANSØGNING
For at komme i betragtning til stillingen, skal du i din ansøgning have forholdt dig til de nævnte arbejdsopgaver, og vi forventer, at du i din ansøgning beskriver, hvordan du vil hjælpe med at løse de ovennævnte arbejdsopgaver med udgangspunkt i dine egne personlige kvalifikationer. 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi ansætter løbende og med jobstart snarest muligt. Ansættelsessamtaler finder sted løbende. 

VIL DU MED PÅ HOLDET? 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår her: Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
   
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/to-nye-cityassistenter-soges-til-parkering-og-raden-over-vejareal/zpmxp0/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893663

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet