BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Center for Fleksjob og Særlige virksomhedsindsatser søger 1 virksomhedskonsulent 37 timer/ugentligt til fleksjobområdet. Der er tale om en fast stilling.
Center for Fleksjob og Særlige virksomhedsindsatser er en del af Driftsområdet Job & Virksomhedsservice - Jobcenter Aarhus, under Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse (MSB). Centret består af i alt 120 medarbejdere, der varetager den beskæftigelses- og virksomhedsrettede indsats for alle fleksjobvisiterede i Aarhus Kommune – både de ledige og de ansatte i fleksjob. Derudover består centret af en række særlige virksomhedsindsatser, som samarbejder på tværs af MSB og Aarhus Kommune. Centret har ligeledes en stor kontaktflade til erhvervslivet i Aarhus Kommune omkring rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
Vi har et stærkt jobfokus, og vi arbejder målrettet på at motivere og opkvalificere de ledige, så de kommer hurtigst muligt i job og fastholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi understøtter den ledige i at deltage aktivt og tage medansvar for jobsøgningen. Vi tror på, at en tidlig og individuel tilpasset indsats er en væsentlig forudsætning for, at borgeren opnår selvforsørgelse.
Om jobbet
Du vil blive en del af et tværfagligt team på fleksjobområdet, som består af både job-, virksomheds- og fastholdelseskonsulenter. Som virksomhedskonsulent skal du være med til at styrke virksomhedernes oplevelse af fleksjobområdet som en stærk samarbejdspartner og du skal bidrage til en tidlig virksomhedsrettet indsats.
Din opgave bliver at yde en tæt og jobrettet indsats til den ledige, hvor fokus er på en opsøgende virksomhedskontakt med udgangspunkt i borgernes kompetencer samt virksomhedernes behov for arbejdskraft. Formålet er at etablere de rette match for både borgerne og virksomhederne. Borgerne er ofte kendetegnet ved at have en længerevarende ledighed bag sig og have flere problemstillinger ud over det at være ledig. Borgerne kan have både fysiske og psykiske skånehensyn, som en fremtidig jobfunktion skal kunne rumme.
Arbejdsopgaver
- Opsøgende virksomhedskontakt med udgangspunkt i borgernes kompetencer med særlig fokus på at skabe jobåbninger for de borgere du er ansvarlig for
- Samarbejdspartner for virksomhederne i forhold til rekruttering og fastholdelse
- Afdække og udvikle borgernes kompetencer og matche dem med virksomhedernes behov
- Motivere borgerne mod realistiske jobønsker
- Virksomhedsbesøg med henblik på opfølgning og støtte til borger og arbejdsgiver
- Administrative arbejdsopgaver og journalisering af borger- og virksomhedssamarbejdet
- Afholde lovpligtige jobsamtaler med de ledige, herunder vejledning om ret og pligt.
- Varetage afgrænsede forvaltningsopgaver i henhold til lov om aktiv beskæftigelse
- Samarbejde med jobkonsulenter og andre samarbejdspartnere
- Deltagelse i afholdelse af jobklub for ledige fleksjobvisiterede, hvor der gives sparring på jobsøgningen og hjælp til udarbejdelse af CV og ansøgninger
Din profil
Faglig profil
Vi søger en kollega der:
- Har erfaring som virksomhedskonsulent, og gerne på fleksjobområdet
- Har et stort kendskab til arbejdsmarkedet og et stærkt virksomhedsnetværk i Aarhus og kan omsætte dette til at øge virksomhedernes kendskab til fleksjobområdet
- Har grundlæggende viden om og forståelse for borgernes kompetencer og udfordringer og kan formidle disse til virksomhederne
- Har erfaring med og er i stand til at rådgive og motivere sårbare målgrupper til at komme i job
- Er indstillet på at arbejde efter tydelige mål og resultater
- Forstår betydningen af at være ansat i en politisk styret organisation, og indgå åbent i kontinuerlige forandringsprocesser
- Har flair for og lyst til administrativt arbejde, da der stilles store krav til skriftlig dokumentation
Personlig profil
Vi lægger desuden særlig vægt på, at du:
- Har en god social forståelse, empati og menneske kendskab
- Kan håndtere at samarbejde med borgere, der har psykiske og fysiske skånehensyn
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidig være en god teamplayer
- Har personlig gennemslagskraft og gode formidlingsevner
- Er administrativt stærk, arbejder systematisk og resultatorienteret
- Har mod på og lyst til at arbejde i et fagligt miljø i løbende udvikling
- Ønsker at være en del af et fællesskab, hvor der både er plads til faglighed og uformelt samvær
Derfor skal du vælge os
Vi er en spændende arbejdsplads i en af landets største kommuner, som har mod til at udfordre og tænke nyt. Vi kan tilbyde et alsidigt og udfordrende job i en organisation under stadig forandring.
Du bliver en del af et stærkt kollegaskab, med fleksible arbejdsvilkår og mange spændende arbejdsopgaver. Vi har en travl hverdag, hvor der samtidigt er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi er ambitiøse, fleksible og alle hjælper, når det brænder på.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende forhåndsaftale mellem DS og HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen kan afdelingsleder Michael Hauge Frænde kontaktes på tlf. 20566176.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: torsdag d. 21 september 2023.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt tirsdag d. 26. september 2023.
Der stilles krav om indhentelse af reference.
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Om os
Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæftigelsesområdet. Området består af en enhedsforvaltning og en række stabsfunktioner. Magistratsafdelingen beskæftiger omkring 5.000 medarbejdere.
Beskæftigelsesområdet er ansvarlig for tilbud til borgere, der står uden for eller er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt nyankomne flygtninge og indvandrere.
Socialområdet er ansvarlige for kommunens tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere samt udsatte børn og unge.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
21-09-2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Silkeborgvej 622, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/virksomhedskonsulent-til-center-for-fleksjob-og-saerlige-virksomhedsindsatser-job/uge4vc/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5903261