BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som afdelingslæge ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital, med tilknytning til Børne Center for Lunge- og Allergisygdomme inden for ”Pædiatrisk Allergologi” er ledig til besættelse pr. 1. august 2023 eller senere.
Ansættelsen forventes at indgå i den 3-årige ekspertuddannelse i pædiatrisk allergologi efter nærmere aftale.
Ud over tilknytning til Børne Center for Lunge- og Allergisygdomme, vil afdelingslægen have funktioner i Børn og Unge Sengeafsnit BU2 samt indgå i mellemvagtslaget*.
Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling og samtidig en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og 27.000 ambulante besøg årligt. Lægestaben består af 60 speciallæger (31 overlæger, heriblandt 1 cheflæge, 1 lærestolsprofessor, 4 kliniske professorer og 4 ledende overlæge samt 29 afdelingslæger), 22-28 uddannelseslæger (9-11 HU-læger i pædiatri, 3 introduktionslæger i pædiatri samt 9(-14) HU-stillinger i almen medicin og 1 HU-stilling i Klinisk Genetik). Her ud over er der ansat læger i sideuddannelse/ fokuserede ophold for relevante specialer.
Børne Center for Lunge og Allergisygdomme er et velfungerende team, bestående af 3 speciallæger i pulmonologi, 1 speciallæge i allergologi og 1 speciallæge, der beskæftiger sig med cystisk fibrose, samt 9 sygeplejersker og 3 sekretærer. Centeret har højt specialiseret funktion inden for astma og allergi og der henvises ca 200 nyhenviste patienter /år indenfor højtspecialiseret allergologi samt følges ca 500 børn i faste forløb.
Vi varetager udredning for fødevare og lægemiddelallergi herunder fødevare- og lægemiddel-provokationer samt udredning og behandling af komplekse astma patienter, herunder biologisk behandling og immunterapi.
Der er et tæt samarbejde mellem det allergologiske og pulmonologiske speciale og det forventes at afdelingslægen uddannes til at kunne indgå i funktioner i begge specialer, dog således at der overvejende vil være funktion inden for allergologien. Arbejdsfunktionen forventes planlagt således at der ved ansættelsen kan opnås ekspertuddannelse inden for pædiatrisk allergologi.
Vagtstrukturen består af et 2-delt 18-skiftet bagvagtslag med tilstedeværelsesvagt, en 13-skiftet tilstedeværelsesvagt på neonatal- og børneintensivafdelingen og med rådighedsvagt i den neonatale transportordning, et (9-)10-skiftet mellemvagtslag og et 10-skiftet forvagtslag. *Mellemvagten bemandes af hoveduddannelseslæger og afdelingslæger, hvoraf fastansatte afdelingslæger indgår med reduceret vagthyppighed. Hertil kommer fast lørdagsstuegang varetaget af børneonkologer og søn- og helligdagsstuegang varetaget af almenpædiatrisk ikke-vagtbærende speciallæge.
Afdelingen indeholder 15 fagområder, som er organiseret i 12 fagområdeteams fordelt på 3 sengeafsnit og et dagafsnit/klinik.
Nærmere oplysninger om fagområdets opgaver og organisering kan fås ved henvendelse til Ledende overlæge Hanne Vebert Olesen på 3071 5316 eller overlæge Sune Rubak på 5172 9258 eller overlæge Britta Hjerrild på 2370 7568. Funktionsbeskrivelse her.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den mellem Danske Regioner og Yngre Læger indgåede overenskomst for afdelingslæger.
Ansøgning incl. CV skal indsendes via denne hjemmeside ved at klikke på linket nedenfor. Der vil blive sendt en kvittering ved modtagelse af ansøgning.
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om og dokumentation af egne kompetencer inden for hver af de 7 lægefaglige kompetenceområder, og ansøgeren bedes derfor i ansøgningen forholde sig til de 7 kompetencer. Skema hertil findes på Region Midtjyllands hjemmeside her.
Skemaet sendes sammen med ansøgningen.
Ansøgningsfrist 18. juni 2023.
Samtaler forventes afholdt i uge 26, 2023.
For yderligere information om Aarhus Universitetshospital se: Aarhus Universitetshospital - Hele livet i de bedste hænder (auh.dk)
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/afdelingslaege-i-borneallergologi-aarhus-universitetshospital/7lu3r8/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842951