BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Familiecentret går nye veje – vil du med? Familiecentret er i en banebrydende udvikling, hvor vi arbejder anderledes end et traditionelt myndighedscenter. Opdraget er Aarhuskompasset, hvor dialogen, børnenes og familiernes ønsker, drømme og hverdagsliv er i fokus. Vi nytænker vores måde at møde borgerne på, og har brug for en afdelingsleder i Familiecentret til at gøre det sammen med os.
Nytænkningen er centreret omkring Relationel Velfærd som tilgang i mødet med børn, unge og deres familier. Vi bevæger os væk fra at administrere og planlægge for familierne og hen mod at samarbejde relationelt sammen med familierne og samarbejdspartnere. Vi er allerede godt i gang, og alle lokaldistrikter skal arbejde med relationel velfærd i løbet af de næste par år, med start for nye lokaldistrikter hvert halve år. Det er en ny måde at arbejde på – et tæt parløb og kollegaskab mellem myndighed, familiebehandlere, terapeuter samlet i en klynge i tæt samarbejde med daginstitutioner og skole.
Du skal være afdelingsleder for en klynge, der dækker flere lokaldistrikter. Klyngen bliver samlet i august 2024. Du vil således være afdelingsleder for en klynge bestående af myndighedsrådgivere og familiebehandlere og terapeuter. Frem til august 2024 vil en stor del af dine opgaver bestå i at forberede opstart af klyngen sammen med de medarbejdere, som skal være en del af klyngen. Du skal også løse en række andre ledelsesopgaver i Familiecenteret som en del af ledergruppen.
Stillingen som afdelingsleder i Familiecentret er til besættelse pr. 1. marts 2024.
Skitsering af din ledelsesopgave
Som afdelingsleder er dine primære opgaver at være personaleleder i klyngen, faglig leder i klyngen og kollega i ledergruppen.
Du skal som personaleleder og faglig leder kunne trives i at lede en afdeling, der arbejder med det samlede børneområde. Det vil sige, at målgruppen både er udsatte børn og børn med funktionsnedsættelser samt deres familier. Vi forventer selvfølgelig ikke, at du er faglig ekspert på alle områder, men i stedet, at du skal kunne trives i ikke at være det. Derfor vil medarbejderne også have et tæt, fagligt samarbejde med både kollegaer og til tider nogle af dine lederkollegaer, og du vil omvendt blive inddraget i fagligt samarbejde med medarbejdere fra andre klynger.
Som personaleleder og faglig leder prioriterer vi, at din ledelsesstil og din personlighed afspejler følgende:
- Du er faciliterende og udviklende i din ledelse af medarbejderne, og du sætter en dyd i at bringe medarbejdernes kompetencer i spil.
- Du sætter tydelige rammer, som gør medarbejderne i stand til balanceret at byde ind, tage ansvar, træffe beslutninger og tænke nyt.
- Du har styrke og kommunikative evner til at lede og engagere en alsidig medarbejdergruppe på en rolig og tydelig måde, også når du oplever modstand.
- Du kan fastholde fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø, og er omsorgsfuld, tillids- og tryghedsskabende.
Som leder i Familiecentret har du personaleledelse for ca. 20 medarbejdere.
Du bliver også en del af Familiecentrets ledergruppe på 12 afdelingsledere og en centerchef. Ledergruppen har fokus på at faglighed understøttes af bæredygtig økonomi. Økonomien balancerer, fordi vi eksekverer på strategierne. I ledergruppen arbejder vi udadskuende og strategisk, og vi prioriterer, at du kan se dig ind i følgende:
- Du har blik for vigtigheden af tværgående, strategisk ledelse, bl.a. i udrulningen af Relationel Velfærd i alle relevante dele af driftsområdet for Børn, Familie og Fællesskaber.
- Du synes, at det er spændende at nytænke myndighedsopgaven, og du kan se dig selv ind i, at myndighed og udfører samarbejder tæt og krydser veje og opgaver.
- Du ved, at kommunikation er en stor del af at kunne eksekvere på strategi.
- Ledergruppen er i høj grad afhængige af hinanden i opgaveløsningen, og du er derfor en udpræget holdspiller.
- Du har samtidig opgaver, hvor du er projektleder, understøtter progression og sikrer målopfyldelse.
- Du kan begå dig i krydspresset mellem økonomi og faglighed, men kan også se at det kan gå hånd i hånd.
- Du evner at bevæge dig på forskellige organisatoriske niveauer og arenaer.
Din profil:
Vi prioriterer at:
- Du har en uddannelsesmæssig baggrund som socialrådgiver/socialformidler.
- Du har interesse for personaleledelse og gerne erfaring med det – eller lyst til at få erfaring.
- Du har erfaring med myndighedsområdet for socialt udsatte børn og/eller børn med funktionsnedsættelser samt deres familier.
Vi opfordrer alle uanset etnicitet, køn, alder m.v. til at søge, da vi ser en stor styrke i at have en medarbejdergruppe, der ligner det omgivne samfund og dermed de børn og familier, som vi arbejder med. Se for mere om os og vores baggrund ift. ønsket om mangfoldighed i ansættelserne: Mangfoldighed i Familiecentret (aarhus.dk)
Derfor skal du vælge os - Vi tilbyder:
En alsidig og udfordrende hverdag med et stort selvstændigt ansvar og gode udviklingsmuligheder.
- En arbejdsplads med højt til loftet og plads til humor og forskellighed.
- En arbejdsplads med tillid, et stort ledelsesrum, fleksibilitet og frie rammer til at løse dine opgaver.
- En arbejdsplads med fokus på den enkeltes kompetencer, hvordan de understøttes og bringes i spil i praksis.
- Et afvekslende, udfordrende og kreativt arbejde i samspil med samarbejdspartnere og andre aktører.
- Et godt fælles arbejdsmiljø.
- Et on-boarding program der sikrer, at du kommer godt fra start.
Mere om Familiecentret
Familiecentret håndterer sager på udsatte- og handicapområdet for familier med børn fra 0-15 år (18. år ift. handicapkompenserende ydelser). Familiecentret som helhed består af Modtagelsen, Familierådgivningen, Organisation og Udvikling, Familieplejen, Team Afløsning, Kontakt- og Støttepersoner, Administrationen samt Løn & Økonomi. Familiecentret er en del af driftsområdet Børn, Familier og Fællesskaber, som ud over Familiecentret består af udførercentrene Børnecentret og Center for Specialpædagogiske Børnetilbud. Organisatorisk er driftsområdet Børn, Familier, og Fællesskaber placeret i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Vi arbejder tæt sammen inden for driftsområdet for at styrke arbejdet til gavn for børnene og deres familier.
Strategisk retning i Aarhus Kommune og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB)
Familiecentrets opgaver hviler på et grundlag af forskellige lovområder, bredtfavnende strategier, og retningsgivende sigtelinjer. Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) har et samlet børneområde på tværs af udsatte- og handicapområdet, og vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes overordnede strategier med Aarhuskompasset i centrum.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Stillingerne vil blive aflønnet efter gældende overenskomst.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerchef Lene van der Raad på telefon 4185 4688..
Ansøgning
Vi glæder os til at læse din ansøgning om, hvorfor du ønsker ansættelse hos os.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vigtige datoer:
Ansøgningsfristen er søndag d. 14. januar 2024. Den 16. januar udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale.
- 1. samtale afholdes fredag den 19. januar 2024.
- Som forberedelse til 2. samtale udføres en personlighedstest, som du får en virtuel tilbagemelding på af rekrutteringskonsulenten mandag den 22. januar 2024. Du får også tilsendt en case, som du besvarer hjemmefra, og som du fremlægger besvarelsen af til 2. samtale. Du får dertil en straks-opgave, der løses ved ankomst til 2. samtale.
- 2. samtale afholdes onsdag den 24. januar 2024.
Om os:
Om Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse (MSB)
MSB er en enhedsforvaltning med ét Fælles Formål:
- Vi fremmer aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe sig den tilværelse, de ønsker – på trods af livets udfordringer.
- Vi ved, at det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og gennem meningsfulde fællesskaber for alle.
- Vi gør os umage og skaber kernevelfærd med hoved, hænder og hjerte.
- Vi er altid åbne og ærlige, også når tingene er svære og der er meget på spil.
- Vi følger vores stærke, faglige strategier, som spiller sammen på tværs og skaber sammenhæng for den enkelte.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
14-01-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962581