Afdelingsleder til marketing hos Kredsløb i Aarhus - led strategisk transformation i grøn omstilling

dato

Er du en strategisk og inspirerende leder med stærke kommercielle evner? Brænder du for at drive transformation og skabe følgeskab i en dynamisk organisation? Så er du måske vores nye afdelingsleder til Marketing.

Bliv en del af en dynamisk hverdag
Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Derfor arbejder Kredsløb hele tiden på at udvikle nye løsninger, der gør en forskel for både klimaet og vores kunder. Vi gør det nemt at være grøn. For afdelingen Marketing & Marked betyder det, at vi styrker markedsføring, kommunikation og PR på en bred vifte af platforme for at nå i mål med vores ambition om at være et nationalt fyrtårn inden for grøn omstilling. 

I tråd med vores strategiske målsætninger vil Marketing & Marked fastlægge konkrete mål for markedsandele på vores forskellige forretningsområder. Dette skal bidrage mest muligt til den grønne omstilling og udnytte mulige stordriftsfordele. Vi har implementeret en ny organisering af vores salgsindsats for at opfylde de fastlagte mål for markedsandele, f.eks. ved at sælge flere ydelser til de samme kunder.

Vi skal udvikle og implementere modeller til effektivt at påvirke store kundemængders adfærd. Her vil vi udnytte og videreudvikle vores kundevendte kontaktpunkter for at skabe en tættere relation til kunderne og motivere dem til en grønnere adfærd. Vi har defineret en solid kundestrategi med klare kundeløfter og serviceprioriteter, som vi implementerer i organisationen. Derudover vil vi løbende måle kundernes tilfredshed for at sikre, at vi lever op til vores mål.

Dine opgaver og succeskriterier
Som afdelingsleder for Marketing vil du få en central rolle i at styrke vores strategiske evner og sikre, at vi har en leder, der kan skabe følgeskab og engagement blandt medarbejderne. Du vil være ansvarlig for at udvikle og implementere marketingstrategier, der understøtter Kredsløbs overordnede strategi med et mere kommercielt fokus.

Dine vigtigste arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Lede og udvikle marketingteamet med fokus på mål, følgeskab og tillid.
  • Udvikle og eksekvere på forretningsplan 
  • Branding af Kredsløb til relevante målgrupper.
  • Planlægge, gennemføre og evaluere marketing- og kommunikationskampagner.
  • Understøtte tværfaglige salgsaktiviteter og projekter, der har til formål at udvikle og udvide vores produktportefølje og servicetilbud til nye og eksisterende kunder.

Den ideelle profil
Vi søger en person med stærke lederevner og en god forståelse for vores kommercielle mål. Du skal kunne inspirere og engagere teamet samt drive transformationen i afdelingen.

For at få succes i jobbet lægger vi vægt på følgende:

  • Videregående uddannelse inden for marketing/kommunikation på minimum bachelorniveau.
  • Flere års dokumenteret erfaring som leder inden for marketingområdet.
  • Erfaring med at udvikle og implementere marketingstrategier.
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner.

Kredsløb A/S som arbejdsplads
Hos os får du en varieret og udfordrende hverdag med mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling i Aarhus. Du får stor indflydelse på dine opgaver og et job med mening, hvor dét du laver, påvirker hverdagen for alle, der bor og arbejder i Aarhus Kommune. 

Vi er en driftsvirksomhed, så når vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi, er vi hurtige til at sætte handling bag ordene. Derfor har vi fokus på udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

Vil du være med til at sætte den grønne omstilling på dagsordenen?
Send din ansøgning til os senest den 2. december. Da vi behandler ansøgningerne løbende, opfordrer vi til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt. 

Du er velkommen til at kontakte chef for Marketing & Marked Mads Hammershøj på telefon 2054 9706, hvis du vil vide mere om stillingen. Forventet tiltrædelse 1. februar 2025.

Stillingen er fuldtid og aflønnes efter kvalifikationer. 
Arbejdssted: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.

Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kredsløb, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6151738

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet