BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at forme fremtiden i en innovativ og bæredygtig forsyningsvirksomhed? Som vores business analytiker vil du være en vigtig brik i udviklingen af business cases, der understøtter vores strategiske mål og skaber værdi for vores kunder.
Bliv en del af fremtidens forsyningsselskab
Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Derfor arbejder Kredsløb hele tiden på at udvikle nye løsninger, der gør en forskel for både klimaet og vores kunder. Det skal være nemt at være grøn, når man bor i Aarhus Kommune. For Finans betyder det, at vi udvikler og styrker vores finansafdeling, så vi kan håndtere nye og flere opgaver i takt med koncernens udvikling.
Vi søger en Business analytiker, der har lyst til at arbejde i en alsidig organisation, og som vil være med til at sætte sit præg på økonomiområdet, herunder perioderapportering og business cases. Som en del af Finans indgår du, sammen med afdelingens 15 medarbejdere, i løsningen af en bred række af økonomiske og finansielle opgaver.
Dine opgaver og succeskriterier
Dit primære ansvarsområde er at udarbejde finansielle og kommercielle analyser, der kan bidrage til et stærkt fundament for beslutningstagerne.
For at løse dine arbejdsopgaver er det vigtigt, at du er dygtig til at skabe et tæt forhold til forretningen og forstår forretningen.
Du trives i en rolle, hvor du kan byde ind med forbedringstiltag samtidig med, at du er en del af den daglige drift.
Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver være at:
- Udarbejde økonomiske beregninger til business cases, herunder udarbejdelse af scenarier.
- Opbygge en tværorganisatorisk forretningsforståelse.
- Arbejde med likviditetsprognoser og bidrage til renteoptimeringer.
- Controlling med låneporteføljen.
- Udarbejde ad hoc analyser til direktionen.
- Deltage i generel drift i Finans.
Den ideelle profil
Du har stor interesse for og eventuel erfaring inden for økonomiske analyser og standardisering af processer. Du får brug for både din regnskabsmæssige værktøjskasse og din forretningsforståelse i dit bidrag til at styrke Kredsløb yderligere.
Du trives med en bred kontaktflade og er god til at skabe relationer til dine kollegaer og samarbejdspartnere. Du formår at arbejde struktureret i en foranderlig hverdag.
Du har en relevant økonomisk uddannelse, som f.eks. HD, Cand. Merc, Cand. Oecon. eller tilsvarende og gode evner inden for MS Excel. Du har eventuelt 2-3 års erfaring fra en lignende stilling, men vi har også ressourcerne til at lære dig op.
Kredsløb som arbejdsplads
Hos os får du en varieret og udfordrende hverdag med mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling i Aarhus. Du får stor indflydelse på dine opgaver og et job med mening, hvor det du laver, påvirker hverdagen for alle, der bor og arbejder i Aarhus Kommune.
Vi er en driftsvirksomhed, så når vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi, er vi hurtige til at sætte handling bag ordene. Derfor har vi fokus på udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.
Vil du være med i den grønne omstilling?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 7. december 2023. Vi behandler ansøgninger løbende.
Du er velkommen til at kontakte Finanschef Thomas Stilling Andersen på telefon 4185 5311, hvis du vil vide mere om stillingen. Forventet tiltrædelse senest den 1. februar 2024.
Stillingen er fuldtid og aflønnes efter kvalifikationer.
Arbejdssted: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kredsløb, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942470