Bilbrand i Brabrand natten til mandag

dato

Østjyllands Politi modtog natten til mandag kl. 04.05 en anmeldelse om brand i et køretøj på Stenaldervej i Brabrand.

Flere patruljer blev sammen med brandvæsenet sendt til stedet, hvor flammerne fra den brændende bil medførte skader på et andet køretøj. Brandvæsenet fik slukket ilden få minutter efter anmeldelsen.

Politiet foretog sporsikring i området, men brandårsagen er endnu ikke klarlagt. Sagen er fortsat under efterforskning, og de berørte bilejere er blevet orienteret.

Kilde: Politiets Døgnrapport