Da politiet ankom til stedet, var køretøjet allerede omspændt af store flammer. Brandvæsnet fik dog hurtigt kontrol over ilden, men bilen led omfattende skader.
Det var ikke umiddelbart muligt at fastslå brandårsagen på stedet, men Østjyllands Politi mistænker, at der kan være tale om en påsat brand. Politiet efterforsker nu sagen nærmere.