Bliv disponent i nyoprettet team hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Brabrand

dato

Har du erfaring med SAP og lyst til at arbejde i en rolle, hvor din indsats er med til at sikre både den operative virkelighed og forsvarlig forvaltning? Motiveres du af at være med fra starten og være med til at forme nye arbejdsgange?

Så er du måske den rette til en nyoprettet stilling i det kommende drifts- og støtteelement under Forretningsområde JOINT ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Brabrand (Aarhus).

Om os
Du bliver den første medarbejder i et nyoprettet drifts- og støtteelement under Forretningsområde JOINT, som er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Teamet forventes udvidet i den kommende tid, og du får dermed mulighed for at præge både arbejdsgange og samarbejdsformer i en enhed under opbygning.

Forretningsområde JOINT er ansvarlig for at levere en lang række afgørende varer og ydelser til brugerne – soldaterne – på tværs af hele Forsvarets koncern. Vi er pt. 21 medarbejdere (heraf tre militære), som hver især bidrager til, at vi kan løse denne opgave. Som kommende kollega bliver du en vigtig del af det fælles løft. Selvom vi arbejder med meget forskelligartede opgaver og områder, står samarbejde og fællesskab centralt – vi hjælper hinanden og har et stærkt sammenhold, vi værner om.

Om stillingen
Din primære opgave i opstartsfasen bliver at fungere som disponent. Det indebærer, at du:

  • Godkender og re-godkender indkøb
  • Frigiver fakturaer til betaling i SAP (DeMars)
Selvom det kan lyde administrativt, er opgaven af stor betydning. Du er med til at sikre, at soldaterne får de varer og ydelser, de har brug for, at leverandørerne får deres betaling til tiden, og at Forsvarets midler forvaltes forsvarligt i henhold til Økonomistyrelsens bekendtgørelser.

På sigt vil du få en bredere opgaveportefølje, som understøtter driften og koordineringen på tværs af hele forretningsområdet. Her vil arbejdet med materielstamdata (Material Data Governance) hurtigt blive en central del af din hverdag. Du bliver samtidig en vigtig del af den videre opbygning og udvikling af elementet.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en merkantil eller administrativ baggrund – men det vigtigste for os er din personlige profil og tilgang til opgaven.

Du passer godt ind i stillingen, hvis du:

  • Arbejder struktureret og tager ansvar
  • Trives med at sikre, at tingene er i orden – også i systemerne
  • Har gode samarbejdsevner og er nysgerrig på nye arbejdsgange
  • Har lyst til at indgå i opbygningen af et nyt team
  • Er løsningsorienteret og arbejder selvstændigt
Det er en fordel, hvis du har erfaring med SAP (DeMars), da det er vores primære arbejdsredskab. Kendskab til Forsvaret eller erfaring fra en offentlig myndighed er ligeledes en fordel – men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og lønnet efter relevant overenskomst alt afhængigt af din uddannelse. Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af særlige vilkår. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde godkendelsen under hele ansættelsen.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Rasmus Ingholt Hedelund på telefon 7281 6096 eller via mail på FMI-LA-CHJDU@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Pia Knudsen ved Personelkommandoen på mail fps-pia@mil.dk eller tlf. 3266 5783.

Ansøgningsfrist: 11. august 2025. Samtaler afholdes efterfølgende. Tiltrædelse: snarest.

Send din ansøgning elektronisk via linket i annoncen og vedhæft ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset uden baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt og har ansvaret for anskaffelse, drift og bortskaffelse af materiel og IT til Forsvaret og Beredskabet. Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark med hovedkvarter i Ballerup.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Sødalsparken, Sødalsparken, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c11d29b1-a108-4ba1-a4d3-5806d84ae3f5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet