Vil du være med i front, hvor ny teknologi møder klassisk håndværk? Har du erfaring med VVS og lyst til et job, hvor du gør en reel forskel for danske boligejere? Så læs med her!
På vegne af LeakBot søger Career | a JKS company en engageret VVS-tekniker til København og Fyn. Her får du en hverdag med frihed, ansvar og moderne teknologi i værktøjskassen.
LeakBot er en banebrydende, intelligent enhed, der beskytter hjem mod vandskader og de mest udbredte og kostbare typer af skade i danske hjem. Enheden monteres direkte på hovedvandledningen og overvåger løbende installationen for skjulte lækager.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som LeakBot tekniker får du en central rolle i arbejdet med at identificere og udbedre skjulte lækager, inden de udvikler sig til kostbare og omfattende vandskader. Gennem en kombination af avanceret teknologi og solid VVS-faglighed bidrager du aktivt til at beskytte private hjem og sikre høj kundetilfredshed.
Primære arbejdsopgaver
Lokalisering og reparation af lækager i private boliger
Installation og justering af LeakBot-enheder
Rådgivning og professionel kommunikation med kunder
Vurdere skadens omfang og vælge den optimale løsning
Udbedre lækagen hurtigt med fokus på kvalitet og kundetillid
Du arbejder selvstændigt med stort ansvar, men indgår i et erfarent og dedikeret team, der sikrer faglig sparring og støtte.
Din ekspertise og personlighed
Du er en fagligt stærk og løsningsorienteret VVS-tekniker, der brænder for godt håndværk og har lyst til at arbejde med ny teknologi. Du arbejder selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og har lyst til at bruge din faglighed i kombination med ny teknologi.
Vi forestiller os, at du:
Har dansk VVS-installatørcertifikat
Har erfaring med fejlfinding og reparation af vandinstallationer
Kan analysere tekniske problemer og udføre reparationer med høj præcision
Trives med at arbejde selvstændigt og struktureret
Sætter en ære i professionel kundedialog og service
Har grundlæggende IT-færdigheder og mod på nye digitale løsninger
Taler og skriver dansk og engelsk
Gyldigt dansk kørekort (kategori B)
Leakbot tilbyder dig:
Firmabil, værktøj og alt nødvendigt udstyr til at udføre arbejdet effektivt
En alsidig hverdag, hvor VVS-faglighed kombineres med avanceret teknologi
Et fagligt stærkt team, der prioriterer kvalitet, innovation og kollegial sparring
Høj grad af frihed og medbestemmelse i tilrettelæggelsen af dine opgaver
Løbende kompetenceudvikling og faglig fokus
Stillingen er en fuldtidsrolle med fast arbejdstid i dagtimerne og uden tilknyttet vagtordning. Du får ansvar for et geografisk område, enten på Fyn eller i København, med mulighed for planlagte rejseaktiviteter uden for regionen efter behov.
Sådan søger du stillingen
Career | a JKS company står for rekrutteringsprocessen. Upload din ansøgning og dit CV via “Søg jobbet”. Vi holder samtaler løbende, så søg hellere i dag end i morgen.
Har du spørgsmål til stillingen i København, er du velkommen til at kontakte: Senior Recruitment Specialist Jan Hoffmann på +45 3085 1325 jahof@jks.dk
Har du spørgsmål til stillingen på Fyn, kontakt: Recruitment Specialist Maria Louise Knutz på +45 6163 0789.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Career, Sintrupvej, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a6bad74d-6755-4991-843c-612661461fe1