BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at være med til at gøre Aarhus til en grønnere kommune? Vil du gerne have ansvar, selvstændig opgaveløsning og spille en afgørende rolle i arbejdet med at gennemføre både små og store lavbunds- og vandløbsprojekter? Så kan du blive vores nye kollega.
Du bliver en del af den velfungerende og energiske Naturafdeling under Natur og Miljø, der som myndighedsområde med 80 engagerede medarbejdere, løser en vigtig del af opgaverne i Teknik og Miljø. Vi har travlt med de mange projekter og søger derfor en engageret og erfaren projektleder til at indgå i vores stærkt, faglige fællesskab i vandløbsteamet.
Om jobbetVi søger en projektleder, der primært skal arbejde med eksternt finansierede lavbund, klima-lavbunds og vandløbsprojekter i afdelingen Natur. Alt efter kompetencer, kan du også blive inddraget i afdelingens øvrige opgaver herunder beredskab for Voldsomt Vejr.
Du vil blive en del af vores vandløbsteam, som arbejder med vandløbsprojekter, myndighedsopgaver, lavbundsprojekter, havmiljø og er involveret i flere EU-projekter. Teamet arbejder tæt sammen i projekterne, herunder med andre fagligheder på tværs af Teknik og Miljø.
Da Naturafdelingen er i gang med flere spændende projekter på tværs af hele kommunen, vil du få ansvar for en eller flere igangværende projekter og samtidig igangsætning af nye, hvor lodsejerdialog og inddragelse spiller en central rolle, især i lavbundsprojekter. Det er vigtigt, at du har øje for synergier for at opnå helstøbte multifunktionelle projekter, som eksempelvis kan bidrage til klimatilpasning ved at skabe tid og plads ved opmagasinering af vand.
Du skal arbejde med alle projektfaser fra screening, ansøgning af eksterne midler og forundersøgelser til detailprojekt og etablering. Derfor er det vigtigt, at du har en generel forståelse for hydrologi og kendskab til relevant lovgivning og støtteordninger. Du får et selvstændigt job, hvor det forventes, at du kan fungere som Aarhus Kommunes repræsentant i forbindelse med kommunikation. Du skal evne at samarbejde med alle typer interessenter, foruden styring og dialog med rådgivere og entreprenører. Du skal derfor have lyst til at gå i tæt dialog med lodsejere og andre interessenter i dit arbejde med projekterne.
Din profilVi lægger vægt på, at du har:
- En relevant akademisk baggrund, som eksempelvis naturgeograf, biolog, agronom, miljøingeniør, antropolog eller anden relevant uddannelse
- Naturfaglige kompetencer og teknisk forståelse
- Indsigt og overblik over de væsentligste lovgivnings- og myndighedsmæssige forhold inden for natur, vand, miljø og fysisk planlægning
- Kender reglerne for støtteordninger og kan styre økonomien i projekterne
- Stærke IT-kundskaber – særligt inden for GIS, SCALGO Live og VASP
- God forståelse af hydrologi og vandløbssystemer
- Har kørekort
Det vil tælle positivt med erfaringer inden for:
- Erfaring fra en rådgiver, anden kommune, stat eller lignende kendskab inden for vandløbsprojekter og/eller lavbundsprojekter
- Lodsejerkontakt og samarbejde med forskellige interessentgrupper
- Projektledelse og/eller projektering af natur- og vandløbsprojekter eller lignende
- Offentlig forvaltning og administration
- Landbruget i bred forstand
Herudover forudsætter vi, at du:
- Har flair og lyst til at gå i dialog og samarbejde med lodsejere og andre interessenter
- Er god til at skabe stærke relationer og samarbejde
- Er en god formidler både i skrift og tale
- Kan tænke multifunktionelt og kreativt for at finde gode løsninger
- Er en god kollega, der stiller sin viden til rådighed i samarbejdet
- Har vilje og lyst til fortsat at udvikle dine kompetencer
Du bliver en del af Teknik og Miljø, Natur og Miljø, med hovedsæde i Brabrand og blive en del af Naturafdelingen og dets netværk for naturprojekter i Aarhus Kommune, hvor alle hjælper hinanden til at opnå de fælles mål for et grønnere Aarhus. Vi har respekt for hinandens viden, indflydelse på eget arbejde og en uformel omgangstone.
Du vil få en afvekslende og udviklende dagligdag med mulighed for faglig kompetenceudvikling.
Vil du med på holdet?Så send din ansøgning og CV via linket nedenfor senest 14. august 2024. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Vinther Larsen, tlf. 29208154 eller projektleder Ane Middelbo, tlf. 30711240.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkår:Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår her. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
Stillingen er fast med forventet tiltrædelse senest 1. oktober 2024. Vi forventer at holde samtaler i uge 34.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen (flextid) med mulighed for hjemmearbejde. Arbejdssted er Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6069608