Bliv pædagogmedhjælper hos Nattergalen og skab udvikling for børnene i tæt samarbejde med engageret personale

dato

Vi søger to pædagogmedhjælper, som i et åbent, aktivt og anerkendende samarbejde med det øvrige personale og den pædagogiske leder, vil være med til at skabe udvikling hos vores børn. Nattergalen er normeret til 17 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn

Om jobbet:
Vi har det enkelte barn i fokus, og arbejder ud fra det børnesyn, at alle børn som udgangspunkt gør det bedste de kan, ud fra det enkelte barns kompetencer og forudsætninger.
I det pædagogiske arbejde lægger vi stor vægt på at skabe de bedste rammer for børns læring, udvikling og trivsel gennem tryghed, overskuelighed, struktur, forældresamskabelse og generelt relations arbejde.


Derfor skal du vælge os:
Vi er en personalegruppe, i alle aldre, vi tager vores arbejde seriøst, men i alt det planlagte er der også plads til spontanitet og til at have det sjovt med hinanden. Vuggestueteamet består af 3 pædagoger og 1 medhjælpere og børnehaven teamet består 3 pædagoger, 2 medhjælpere og 1 pædagogstuderende

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Rikke Hærup Gregersen på telefon 41 85 91 45. 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 09.12.2024
 
Vi forventer, at holde samtaler løbende. 

Om os
Børnehuset Nattergalen er en afdeling i Brabrandsøens Dagtilbud. Vi er en lille integreret institution med i alt 3 stuer. Vuggestuegruppen er på 17 børn (en stue), og vores lille børnehavegruppe er på 30 børn (to stuer). Børnene hos os er en social og kulturel mangfoldig gruppe. Vi har en engageret forældregruppe og et aktivt forældreråd, der er en positiv medspiller i hverdagen.

Nattergalen er kendetegnet ved at have en rummelig, imødekommende og positiv atmosfære. I vores aktiviteter med børnene har vi særlig fokus på kreative udfoldelser, udeliv og sprog, og vi arbejder løbende med at udvikle børnenes personlige og sociale kompetencer. Vi insisterer på en hverdag med godt humør, nærvær og tryghed. Det daglige samvær er ofte inspiration til både spontane og skæve aktiviteter, der engagerer børn og voksne.

Nattergalen ligger tæt på skoven og Brabrandstien, så vi bruger Naturcenter Sølyst og lokalområdet til at give børnene oplevelser med og i naturen. Vi har mange traditioner i løbet af året, blandt andet påskeudstilling, børnejulefrokost og mange andre.

Vi er en medarbejdergruppe med stærke værdier for det pædagogiske arbejde, og vi arbejder løbende med at udvikle husets faglige kompetencer.
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Louisevej 35, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154223

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet