Har du blik for detaljen og lyst til at forvalte de varer, der får hverdagen i Forsvaret til at hænge sammen?
Vil du have ansvaret for porteføljen af "driftsvarer" – alt det materiel og de serviceydelser, der er afgørende for, at vores kollegaer kan løse deres opgaver?
I Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) søger vi en teknisk sagsbehandler til vores team i Brabrand. Du får ansvaret for de varer, som måske ikke er våben, men som er absolut uundværlige: Kontorartikler, møbler, husholdningsmateriel og FM-ydelser som vask og rens af soldaternes udrustning – samt meget, meget mere. Det har aldrig været vigtigere at understøtte driften af Forsvaret end netop nu.
Om os
Du bliver en del af en sektion, hvor vi værdsætter samarbejde og et stærkt sammenhold. Vi er altid på udkig efter den bedste måde at løse opgaverne på, og vi tør udfordre vores arbejdsprocesser for at skabe de bedste resultater. Som vores nye kollega får du en grundig introduktion, så du hurtigt føler dig hjemme i de militære systemer og vores fælles korpsånd.
Om stillingen
Din rolle er at sikre, at Forsvaret altid har det nødvendige materiel til rådighed. Du bliver bindeleddet mellem kontrakterne og den praktiske virkelighed. Selvom vi har egne projektledere, skal du have flair for at indgå som den tekniske ekspert i forskellige projekter – især når vi skal foretage nye anskaffelser eller genudbyde aftaler.
Dine primære opgaver bliver at:
- Sikre leverancer: Du sikrer, at f.eks. møbler og kontorartikler leveres i rette kvalitet, til rette tid, i den rigtige mængde og til den rette pris.
- Teknisk sagsbehandling: Du håndterer de praktiske og tekniske detaljer i kontrakterne, og er ”højeste myndigheder” inden for egen portefølje. Du støtter brugerne (soldaten) i at få det, de har brug for.
- Bidrage til projekter: Du deltager i anskaffelsesprojekter, hvor du sikrer, at de tekniske krav stemmer overens med brugernes behov i driften.
- Data og systemer: Du vedligeholder stamdata i SAP (DeMars), så vi altid har det fulde overblik over priser og beholdninger.
Du har måske en teknisk eller logistisk baggrund. Det vigtigste er din systematiske tilgang og din evne til at navigere i et miljø, hvor opgaverne spænder bredt.
Vi leder efter dig, der:
- Er analytisk stærk og finder stolthed i, at der er styr på detaljerne i systemerne.
- Er nysgerrig på optimering og trives i en organisation, der altid leder efter smartere måder at gøre tingene på.
- Har gode samarbejdsevner og kan tale med både leverandører og de kollegaer, der bruger materiellet i hverdagen.
- Er løsningsorienteret og tager ejerskab for, at dine opgaver følges helt til dørs.
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Brabrand.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus Hedelund på telefon 4174 0623.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Aldijana Henic på telefon 3266 5299.
Ansøgningsfristen er den 30. april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. juni 2026.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sødalsparken, Brabrand, Sødalsparken, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7d851857-57c7-4d90-9ed4-9922867648ed