Er du tekniker med høj faglig stolthed, der trives i et højteknologisk miljø inden for lagerindustrien? Kan du samtidig se dig selv i et job med mange udedage? Så læs med her!
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som udekørende servicetekniker hos Dematic vil du arbejde i højteknologiske anlæg rundt på Dematic’s forskellige sites i Danmark og Sverige. Du vil have ansvaret for både planlagt vedligeholdelse og akutte reparationer af automatiserede anlæg inden for logistik. Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
- Fejlfinding og reparation af tekniske problemer (både mekaniske og el-tekniske) under drift
- Udførelse af planlagt vedligeholdelse og service
- Dokumentation af udført arbejde og vedligeholdelsesopgaver
- Support til eksisterende Dematic-teams på forskellige sites
- Indgå i standby-vagtordning
Din ekspertise og personlighed
Vi leder efter en tekniker med en solid baggrund inden for både mekanisk og el-teknisk vedligeholdelse. Du skal have flere års erfaring, gerne som automatikmekaniker eller industrielektriker, og være stærk i både mekanisk og el-teknisk fejlfinding. Som person er du selvstændig, kundeorienteret og serviceminded, og du trives i et miljø med skiftende opgaver og udfordringer.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har erfaring med Siemens PLC-systemer
- Besidder et bredt IT-kendskab
- Kan kommunikere på engelsk
- Er forandringsparat og i stand til at arbejde effektivt under pres
- Ikke lider af højdeskræk
Du tilbydes:
Som udekørende servicetekniker hos Dematic får du en attraktiv lønpakke og sundhedsforsikring. Du vil arbejde i et højteknologisk miljø med mulighed for videreuddannelse og faglig udvikling. Derudover får du:
- En spændende og udfordrende arbejdsdag med varierende opgaver
- Et job med mange udedage
- Mulighed for efteruddannelse
Sådan ansøger du
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af Dematic? Career varetager rekrutteringsprocessen, og hvis du er interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning og CV via knappen "Søg stillingen".
Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af opslaget, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist, Nicolaj Kamstrup Tornbo, på tlf. +45 3085 1324.
Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Career, Sintrupvej, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143408