BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Viceleder til Team Brabrand Pleje- og Rehabilitering, Distrikt Midt, Aarhus Kommune
Stillingsbeskrivelse
Kan du, med din ledelse, gøre Aarhus Kommune til det bedste sted at være ældre borger?
Bliver du motiveret af at kunne være med til at understøtte ældre hjemmeboende borgere i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt og tilbyde borgere pleje og omsorg af høj og borgersikker kvalitet?
Har du strategisk indsigt, evnen til at få drift og økonomi til at hænge sammen, og har du andres og egen trivsel for øje?
Formår du gennem ledelse at vise vejen og skabe resultater ved at lykkes sammen med andre?
Trives du med ansvar og mulighed for selv at udfylde rammerne?
Så søg vicelederstillingen hos os i Team Brabrand i Pleje- og Rehabilitering, Distrikt Midt.
Ledelsesopgaven er, sammen med borgerne, at skabe mulighederne for, at man kan leve et liv mest muligt uafhængigt af vores hjælp, og dermed får mulighed for at leve det liv, som vedkommende ønsker. Vi tænker derfor rehabilitering ind i alle sammenhænge.
Opgaven i Pleje og Rehabilitering består i at yde pleje, omsorg, praktisk hjælp, sygepleje og træning til hjemmeboende borgere samt skabe gode og sammenhængende borgerforløb, der tager udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for borgeren.
Vi lægger vægt på den gode dialog, kultur og relationer, rehabilitering, omsorg og kompetenceudvikling med afsæt i databaseret ledelse. Derudover har Pleje og Rehabilitering et stort fokus på løbende og systematisk kvalitetsudvikling af både den faglige, den organisatoriske og den borgeroplevede kvalitet.
Vigtige indsatser i Pleje og Rehabilitering er derudover borgeroplæring, brug og forankring af velfærdsteknologi, samarbejde med borgernes familie/netværk samt at sikre, at de rette kompetencer er til stede i det enkelte borgerforløb.
Vi arbejder systematisk og målrettet mod at styrke de faglige kompetencer på tværs af alle fag for at højne rehabiliteringsforståelsen, og sikre det stærke tværfaglige samarbejde, så alle arbejder ud fra en koordineret indsats.
I Sundhed og Omsorg arbejder vi i tværfaglige teams bestående af både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, kompetenceudviklende sygeplejersker og ergo- og fysioterapeuter m.fl. Vi vægter faglighed meget højt og medarbejderne her får mulighed for at udvikle sig løbende via systematisk følgeskab og fortløbende kompetenceudvikling.
Faglig ledelse og ledelse af tværfaglighed – fælles tværfaglig koordinering - er derfor en essentiel ledelsesopgave.
I Distrikt Midt arbejder vi forbedringsorienteret og ud fra et velfunderet koncept om ”kvalitetsforbedringer i praksis”. Der er i hvert team et forbedringsteam, og vi er lige startet på et ledelsesudviklingskoncept med afsæt i ”forbedringsledelses i praksis”.
Om stedet
Vi ligger i hjertet af det gamle Brabrand, og vi er et tværfagligt og stabilt team på 30 faste medarbejdere samt afløsere og elever, der alle glæder sig til at byde dig velkommen.
Du kan forvente en hverdag, hvor du i et tæt samarbejde med teamets leder arbejder med teamet om at forbedre og udvikle sig til at kunne løse de tiltagende komplekse opgaver, som vi oplever at blive mødt med. Ledelsesgrundlaget i Brabrand er værdi- og tillidsbaseret og med visionsledelse som fundament for en hverdag, der skal give mening for alle. På den måde støttes den enkelte medarbejder i at medvirke til at skabe mening for borgerne.
Vi er stolte af vores faglighed, og vi styrker hinanden i vores opgave ved at arbejde tæt sammen tværfagligt og anerkende hinandens styrker og ansvar i opgaven.
Vi gør vores bedste for at stille med de rigtige kompetencer fra teamet i vurdering af opgaven i borgers hjem.
Vi har et stærkt fokus på at være professionelle i samarbejdet om opgaven sammen med borgerne. Samtidig insisterer vi på at være ordentlige overfor hinanden, fordi det smitter af i samarbejdet med alle omkring os i hverdagen. Allervigtigst er det, at borgerne mærker, at vi er sammen med dem om at give dem den bedst mulige hverdag indenfor den givne ramme.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en sundhedsfaglig baggrund
- Er positivt indstillet og giver noget af dig selv ved at være åben, engageret og handlekraftig
- Skaber gode relationer og følgeskab
- Kan stå i dilemmaer, prioritere og træffe nødvendige beslutninger, også når det er svært
- Du arbejder struktureret og er god til at prioritere dine opgaver
- Du skal med dine faglige kompetencer understøtte, at vi i teamet udvikler vores faglige- og tværfaglige kompetencer.
- Sætter ærlighed, anerkendelse og tillid højt som værdier i relationen.
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
- Evner at arbejde aktivt på at skabe et godt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk for alle i teamet
- Du kan oversætte og arbejde aktivt med Sundhed og Omsorgs strategi – de 5 ledetråde.
Om stillingen
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt 01-02-25
- Lønnen er pt.
- Kr. 525.529 årligt, hvis du har en faglig baggrund som ergo- eller fysioterapeut.
- Kr. 523.825 årligt, hvis du har en faglige baggrund som sygeplejerske.
- Kr. 522.212 årligt, hvis du har anden faglig baggrund.
For alle lønninger gælder at de er excl. pension.
Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation.
- Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Leder Kirsten Bech Paetau, tlf. 4187 6666 eller mail: kibep@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler d. 20.11.24 og 26.11.24
I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer, anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger (dato og år)
1. Samtalerunde
Dato og klokkeslæt: den 20.11.24
Sted: Der gives besked herom
Profiltilbagemeldinger til kandidater
Dato og klokkeslæt: 22.11.24
Sted: Der gives besked herom
2. Samtalerunde
Dato og klokkeslæt: 26.11.24
Sted: Der gives besked herom
I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Vores strategi De fem ledetråde giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se Lederjob (aarhus.dk)
Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af yllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os, Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Voldbækvej 92, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6141694