Brabrand: 30-årig anholdt for narkobesiddelse

dato

Tirsdag aften var to betjente fra Østjyllands Politi på gående patrulje ved et grønt område i Brabrand, da de blev opmærksomme på en mand med en pose. Manden råbte noget til en gruppe mænd, hvilket fik gruppen til at løbe fra stedet, og manden med posen fulgte trop.

Betjentene formåede at indhente og tilbageholde den 30-årige mand, som bar på flere plader hash og joints i både pose og bæltetaske. Derudover havde manden også et kontant beløb på sig.

Den 30-årige blev anholdt og sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg.

Kilde: Østjyllands Politi