Østjyllands Politi modtog søndag kl. 16.47 en anmeldelse fra en mor til to døtre på 6 og 10 år i Brabrand. Pigerne blev opsøgt af en mand på en legeplads på Janesvej, hvor han befølte dem og forsøgte at få dem til at gå med sig. Pigerne løb hurtigt hjem til deres mor, som straks kontaktede politiet.
Politiet har siden talt med flere vidner, og sagen er nu under efterforskning. Der er skærpet opmærksomhed på området, og der vil være ekstra opsyn og tryghedsskabende patruljer i Brabrand for at sikre borgernes tryghed.