BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kom og bliv en del af vores lille team på Ungecenteret, Skanderborgvej i Viby. Vi er en lille kantine, der er dedikeret til den gode kundeservice, at fremme den økologiske og bæredygtige tankegang - og sætter det positive arbejdsmiljø højt.
Brænder du for at lave lækkert mad fra bunden, være kreativ med sæsonens grønt og at arbejde selvstændigt, samtidig med at være en teamplayer.
Vil du gerne have gode arbejdstider, uden at gå glip af det sjove ved at køre service?
Nikkede du ja? Så læs endelig videre.
Om jobbet:
Kantinen på Skanderborgvej udgør sammen med 2 øvrige kantiner "Jægergårdens kantiner". Vi betjener både ansatte og gæster med daglig morgenmad, frokost og servering til møder, receptioner og større arrangementer.
I kantinerne under Jægergårdens kantiner laver vi mad til mellem 50 og 300 gæster dagligt. Vi arbejder på hver dag at udvikle os som et team, samtidig med at levere et lækkert sundt måltid med fokus på både smag og udtryk. Vi gør meget ud af at udvikle vores kompetencer ved sparring med kollegaer og kantinerne imellem.
Som ansat ved os bliver du medansvarlig for den daglige drift og får høj medbestemmelse på dagens menu. Alle varme retter bliver tallerkenanrettet og det kolde anrettes som tapas. Derudover er alle morgenboller, kuvertbrød, sandwichbrød, rugbrød mv. hjemmelavet.
Du får hermed mulighed for at udvikle dig og prøve nye ting af.
Arbejdstiden er mandag til fredag i tidsrummet mellem 6.00 – 13.30.
Din profil:
- Du er uddannet cater, kok eller anden køkken relevant uddannelse.
- Du er passioneret inden for dit fag
- Du kan få smag og anretning til at gå op i en højere enhed
- Du kan arbejde selvstændig og beholde overblikket når der er travlt
- Du er en teamplayer og mødestabil
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder en god arbejdsplads med engagerede medarbejdere, hvor vi sætter faglighed og stolthed i højsædet, og hvor vi sætter pris på en uformel tone og et højt humør i dagligdagen. Et godt arbejdsmiljø og en god tone i køkkenerne er en selvfølge.
Der er et godt samarbejde mellem kantinerne, hvor vi hjælper og inspirerer hinanden, og medarbejderne kan også arbejde på tværs i kantinerne.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 30 timer
Hvis du vil vide mere:
Oplysninger i forhold til jobbeskrivelse og arbejdsgange kan fås ved henvendelse til daglig leder Susanne Høyer-Nielsen på mobil nr.41859199 eller pr mail. sushoe@aarhus.dk - yderlige spørgsmål bedes rettet til køkkenchef Kim Robæk Severinsen på mobil nr. 41 85 60 15 eller pr. mail sroki@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Uddannelsesbevis skal vedhæftes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 23. februar 2024.
Samtaler forventes afholdt i uge 9.
Om os
I de tre kantiner vægter vi økologi, smag og kvalitet. Vi laver maden fra bunden, og vi kan lide at forny os. Vi arbejder med bageri, varmt og kold. Vi er omfattet af Øko Aarhus (økologi i Aarhus Kommune) og har opnået sølvcertifikat med en økoprocent på 60 - 90 %. Vi anvender altid friske økologiske råvarer og har et stort fokus på at benytte årstidens råvarer og på at reducere madspild. Vi udvikler nye økologiske retter med mere indhold af grønt, mere fuldkorn og mindre kød. Vi har også hver dag vegetarretter, og så skræller og snitter vi selvfølgelig alt selv.
Vi bidrager aktivt i beskæftigelsesindsatsen og stiller os til rådighed med elevpladser, praktik- og løntilskudspladser samt fleks- og skånejobs. Derfor er vi også i tæt kontakt med jobkonsulenter fra Jobcentret.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985447