Center for Job og Arbejdsfastholdelse søger 1 socialrådgiver/-formidler til sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Center for Job og Arbejdsfastholdelse søger 1 socialrådgiver/-formidler til sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Aarhus 

 

Der er tale om 1 fast stilling på 37 timer til ansættelse pr. den 1. oktober 2023 eller snarest derefter i Afdeling 1.

I afdeling 1 varetager vi indsatsen for borgere, der er sygemeldte fra beskæftigelse.

Afdelingen består af i alt 4 teams, hvoraf de 3 teams består af jobkonsulenter og fastholdelseskonsulenter. Derudover består afdelingen af et team, som varetager en fremrykket indsats. 

Du bliver forankret i et af afdelingens teams, hvor du kommer til at arbejde sammen med fagligt dygtige og engagerede jobkonsulenter (myndighedssagsbehandlere) og fastholdelseskonsulenter, der arbejder ud fra en fælles målsætning om at understøtte borgeren og borgerens arbejdsgiver bedst muligt.  

Vi lægger særligt vægt på, at du har gode samarbejdsevner både internt og eksternt, og at du befinder dig godt i et tæt teamsamarbejde med dine kollegaer. Vi lægger ligeledes særligt vægt på, at det for dig er naturligt at være med til at løfte i flok, at du er positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø i samarbejde med kolleger og ledelse i afdelingen, samt på tværs af afdelingerne i vores center.

 

Arbejdsopgaverne består primært af:

  • Samtaler med sygemeldte borgere fra beskæftigelse med fokus på, hvordan de kan vende tilbage på arbejdsmarkedet efter endt sygemelding.  
  • Iværksættelse af beskæftigelsesrettede indsatser med det formål at genoptræne, afklare eller udvikle borgerens kompetencer på arbejdsmarkedet.
  • Samarbejde med interne og eksterne aktører, f.eks. virksomheder, Sociallægeinstitutionen, fagforeninger, a-kasser, praktiserende læger m.v.  
  • Myndighedsopgaver, bl.a. i form af vurdering af uarbejdsdygtighed og afgørelser i forbindelse med forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, deltagelse i fællesmøder med fastholdelses- og virksomhedskonsulenter og meget andet. 
  • Forberedelse af sager, som skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam ved behov for vurdering af berettigelse til fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.
  • Deltagelse i møder i kommunens rehabiliteringsteam.

 

Vi vægter, at du

  • har troen på, at en aktiv og virksomhedsrettet indsats er et virkningsfuldt element i vejen tilbage til arbejdsmarkedet. 
  • er god til at indgå i et aktivt samarbejde med borger, fastholdelseskonsulent og virksomhedskonsulent
  • er god til at understøtte, at borgeren selv tager ansvar for eget forløb.
  • er god til at understøtte progression, så borgerne hurtigst muligt bliver arbejdsdygtige igen.
  • har kendskab til lov om sygedagpenge, lov om aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik – og kan omsætte disse i praksis.
  • kan arbejde resultatorienteret, helhedsorienteret og tværfagligt med mange bolde i luften, og med fokus og tro på borgerens ressourcer og beskæftigelsespotentiale. 
  • tager medansvar for at omsætte beskæftigelsespolitiske mål til handling.
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt samt kan prioritere arbejdsopgaverne.
  • er villig til at lære nyt og er klar til at arbejde med et område, hvor der ofte sker mange forandringer. 
  • tager medansvar for, at vi fortsat har en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.

 

Derfor skal du vælge os
I Center for Job og Arbejdsfastholdelse varetager vi beskæftigelsesindsatsen for sygemeldte borgere i Aarhus Kommune. Centret er en del af driftsområdet Job, Sundhed og Ydelse i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. I centret er vi omkring 100 ansatte fordelt på tre afdelinger – to afdelinger for sygemeldte fra job og én afdeling for sygemeldte fra ledighed. 

Hos Center for Job og Arbejdsfastholdelse har vi et stærkt beskæftigelsesfokus i samarbejdet med den sygemeldte. Vi sætter borgeren i centrum for indsatsen og arbejder målrettet med at understøtte den sygemeldte i at deltage aktivt og tage ansvar for sin tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Vi er optaget af at udvikle og kvalificere den virksomhedsrettede indsats for sygemeldte borgere via kommunens virksomhedsstrategi, som er den styrende strategi i vores daglige arbejde. 

Vi vægter et sundt arbejdsmiljø højt og arbejder målrettet med at opretholde en attraktiv arbejdsplads og en kultur præget af troværdighed, respekt og engagement. De fælles leder- og medarbejderroller giver et indblik i de forventninger, der er til medarbejdere og ledere i Aarhus Kommune i det daglige arbejde med at løse kerneopgaven. 

 

Ansættelsesstedet er Vejlby Centervej 52, 8240 Risskov.

 

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Marianne Wittrup Sørensen på tlf. 41876699.

 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DS/HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

 

Ansøgning

Ansøgningsfristen er søndag den 6. august 2023.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt fredag den 11. august 2023.

Besked om ansættelsessamtale gives senest onsdag den 9. august 2023.

 


  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

06-08-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Vejlby Centervej 52, 8240 Risskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/center-for-job-og-arbejdsfastholdelse-soger-1-socialradgiver-formidler-til-syged/d7r0i5/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852304

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet