Brabrand er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Grundlovsforhør i Retten i Aarhus kl. 10.30Østjyllands Politi fremstiller lørdag kl. 10.30 en 29-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Manden er sigtet for butikstyveri begået fredag d. 10. december 2021. Den anholdte har en række verserende tyveri-sager, og han fremstilles derfor i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.
På nuværende tidspunkt har Østjyllands Politi ikke yderligere oplysninger.
Grundlovsforhør i Retten i Aarhus kl. 11.00
Østjyllands Politi fremstiller en 39-årig kvinde i grundlovsforhør i Retten i Aarhus kl. 11.00. Kvinden sigtes for røveri mod en taxachauffør begået fredag d. 10. december 2021. Kvinden fremstilles med henblik på varetægtsfængsling.
På nuværende tidspunkt har Østjyllands Politi ikke yderligere oplysninger.
Færdsel:
Fredag kl. 17.05 blev en 22-årig mandlig bilist sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han blev standset af en patrulje på Lenesvej i Brabrand.
Fredag kl. 20.45 blev en 52-årig mand anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Venusvej i Randers SØ.
Indbrud:
Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politi.
På Valnøddevej i Randers NV begået fredag d. 10/12 mellem kl. 05.00 og kl. 09.30
På Aldersrovej i Aarhus N begået fredag d. 10/12 mellem kl. 07.30 og kl. 15.00
På Guldregnvej i Harlev begået fredag d. 10/12 mellem kl. 14.10 og kl. 17.30
På Helenelyst i Brabrand begået fredag d. 10/12 mellem kl. 08.00 og kl. 18.00