Driftschef søges til MEC BioGas

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af grøn omstilling, vedvarende energi, biogas og hele udviklingen på dette område? - og har du en el-teknisk baggrund, og trives du i at være ansvarlig for driften af et moderne biogasanlæg? Så er stillingen som driftschef hos MEC sikkert lige dig!

Career søger for MEC (Maabjerg Energy Center) deres nye driftschef til tiltrædelse snarest muligt.

Jobbet
Som driftschef vil du få en lederrolle med ansvar for driften af det samlede anlæg samt ansvar for budget og personaleledelse. Du vil få det faglige ansvar og dagligt være hands-on på anlægget med drift, vedligeholdelse, optimering og SRO-opgaver.
MEC er primo 2024 solgt, og i forbindelse med det nye ejerskab forventes der i de kommende år meget store investeringer i anlægget. Køber satser stort på udvikling og ekspansion, og anlægget forventes i løbet af få år at være betydeligt større i både omfang og produktion. Driftschefen vil blive inddraget i disse udvidelser og investeringer og vil blive ”go-to-person” både for den nye ejerkreds og sine medarbejdere.
Du vil blive leder for 9 medarbejdere, som alle er fagligt dygtige og har stor indsigt i virksomheden og anlægget. Det er folk, der tager ansvar og ejerskab for deres arbejdsopgaver, og der er et stærkt fællesskab og sammenhold. MEC praktiserer at give stor medbestemmelse til deres medarbejdere eks. med områdeansvar, budgetlægning for egne områder samt med udvikling og optimering af anlægget.

Om dig
Der kan være flere indgangsvinkler til stillingen, men vi forestiller os, at du har en el-teknisk baggrund, faglig viden og stor teknisk forståelse. Du er muligvis uddannet maskinmester, elektriker eller el-installatør med nogle års erfaring. Vi ser gerne, at du har en vis ledelseserfaring, men dette er ikke et krav – vigtigst er, at du med din faglige viden, erfaring og stærke personlige egenskaber er klar til at tage rollen som leder.
Som driftschef har du overblik og brænder for at få tingene til at løbe rundt. Du har et godt købmandskab, er hands-on på opgaverne og nyder at have kontakt til en masse mennesker dagligt. Du er som person naturligt nysgerrig på og interesseret i grøn omstilling. Anlægget hos MEC BioGas kører 24-7-365 og som en del af jobbet som driftschef, vil du indgå i anlæggets vagtordning.

Øvrige arbejdsopgaver som driftschef vil bl.a. være:

  • Ansvar for vedligeholdelsesplaner
  • At sætte sig ind i miljøregler og -krav
  • Budgetlægning og investeringsbudgetter
  • Deltagelse i projektarbejde vedrørende nyanskaffelser og ombygninger
  • Deltagelse i arbejdet omkring indgåelse af serviceaftaler med eksterne leverandører
  • Tilsyn med eksterne leverandørers arbejde på MEC BioGas
  • At holde sig opdateret på lovgivning og udvikling inden for biogasbranchen
  • Deltagelse i arbejdet omkring sikkerhed og arbejdsmiljø, bl.a. udarbejdelse af APV
  • Ansvarlig for indgåelse af aftaler om køb og leverancer af råvarer
Den nuværende driftschef hos MEC fortsætter i de kommende år i en konsulentrolle og vil deltage aktivt med sparring og oplæring.

Maabjerg Energy Center tilbyder:

  • En attraktiv lønpakke, pension og sundhedsforsikring
  • Et job som vil give dig store muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Du kan blive en del af et velfungerende team, hvor det kollegiale sammenhold sættes højt
Om MEC BioGas:
Maabjerg Energy Centers biogasanlæg blev etableret i perioden 2012 til 2012. Ideen var oprindeligt at bygge et "renseanlæg" til landbruget for at fjerne kvælstof og fosfor. Produktionen af biogas kunne så bruges til el og fjernvarme.
Om året behandler MEC BioGas nu cirka 500.000 tons gylle, 150.000 tons restprodukter fra fødevareindustrien samt 100.000 tons slam primært fra Holstebro Central Renseanlæg. Det foregår på en grøn linje og en slamlinje. Den grønne linje tilføres gylle og restprodukter fra fødevareindustrien, mens slamlinjen tilføres spildevandsslam. Den grønne linje består af fem ens biogasreaktorer på hver cirka 7.500 kubikmeter. Reaktorerne er 22 meter i diameter, 26 meter høje og indeholder i alt 35.000 tons gylle. Slamlinjen består af to biogasreaktorer – en på 7.500 kubikmeter og en på 1.500 kubikmeter.
MEC - BioGas producerer cirka 3.000 kubikmeter biogas/time - i alt mere end 20 millioner kubikmeter/år.
Læs mere på: http://www.maabjergenergycenter.dk

Søg stillingen allerede i dag!
Career varetager rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag her.
Bemærk at vi grundet persondataforordningen ikke modtager CV og ansøgninger på mail. Ansøgninger behandles løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Steen Steensgaard Andersen på tlf. 6163 0711.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Career, Sintrupvej, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948391

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet