BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Engdalskolen har vi fået en ledig stilling i indskoling/mellemtrin med undervisning i fagene matematik, natur/teknologi og idræt (gerne svømning) på 2. og 4. årgang. Der indgår også en opgave med delt klasselærerfunktion i begge klasser.
Det vil være et plus, hvis du kan undervise i musik. Skolen har allerede et godt og veletableret team af musiklærere, du vil blive en del af et godt fagligt miljø. Da vi er en skole der vokser, kan vi se at vi får brug for flere musikalske kræfter i teamet.
Om os:
Engdalskolen er en attraktiv og mangfoldig skole. Vi er lokalområdets fortrukne skole og det værner vi om. Vi forstår os selv som en skole med en åben og anerkendende tilgang til alle vores elever og deres forældre. Vi ser fællesskabets ramme som et vigtigt grundlag for dannelse og uddannelse og vi vil være en skole, der udvikler både livsmod og livsduelighed hos vores elever.
Engdalskolen er en 4/5 sporet skole beliggende i Gl. Brabrand. Tæt på både skoven, Brabrandstien og Engsøen. På skolen er der ca. 1000 elever fra 0. til 9. klasse, 68 lærere og 25 pædagoger.
Vi søger en lærer som:
- kommer med godt humør
- brænder for at lave god faglig undervisning for alle børn
- vil arbejde tæt sammen med sit klasseteam om den enkelte elev og det gode klassefællesskab
- kan arbejde relationelt og inkluderende
- forstår sin rolle i forhold til at etablere et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene
- er en konstruktiv holdspiller
- bidrager aktivt til vores gode arbejdsmiljø
- kan se sig selv på en skole, hvor vi har en ambition om ikke at være middelmådige
Vi tilbyder:
- en arbejdsplads hvor vi, lige nu, har fokus på udvikling af mellemformer, herunder relationskompetence og rogivende pædagogik
- kollegaer der har blik for hinanden og en positiv tilgang
- et velfungerende og forpligtende teamsamarbejde
- højt fagligt niveau
- en gensidig åben, fleksibel og løsningsorienteret tilgang i samarbejdet mellem medarbejder og ledelse
Stillingen er lige nu en 80% stilling, med undervisningsfrit skema om mandagen. Der vil være mulighed for at komme på fuld tid.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Find i øvrigt oplysninger om skolen på vores hjemmeside: www.engdalskolen.dk.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skolen på 87138600, hvor skolens sekretærer kan videre stille til pædagogisk leder for indskolingen Mette Heegaard
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: fredag d. 19. januar 2024 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler ventes afholdt mandag den 22. januar
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (29-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Hovedgaden 5, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968118