Erfaren regionschef søges til ledelse af Forsvarets Kantiner i Midtjylland

dato

Er du en erfaren leder med gastronomisk baggrund? Motiveres du af et alsidigt job med udviklingsmuligheder og ansvar? Har du lyst til at blive en del af Forsvarets Kantiner, hvor du som regionschef har ansvaret for at lede og motivere andre ledere

Vi søger en motiveret og erfaren regionschef til at lede Forsvarets Kantiner i region Midtjylland.

Om os

I Forsvarets Kantiner tror vi på, at vi kan skabe værdi i fællesskab, hvorfor vi vægter det faglige fællesskab højt. Vores målsætning er at alle medarbejdere og ledere i fællesskab arbejder på at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for brugerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af.

Om stillingen

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer.

Vi kan tilbyde en spændende lederrolle som regionchef til Forsvarets Kantiner i Midtjylland.

Du skal først og fremmest være synlig på tjenestestederne, men der kan også forekomme rejseaktivitet der ligger længere væk. Dit faste tjenestested er i Århus.

Som regionschef er din overordnede rolle, at du kan motivere og inspirere dine medarbejdere gennem en tillidsfuld og anerkendende ledelse. Ydermere skal du være synlig og nærværende i din ledelse og sørge for at skabe god trivsel og høj arbejdsglæde. Vi har stor fokus på ledelse og forsøger hele tiden at udvikle os.

Ligeledes skal du være med til at sikre, at kantinerne opnår de fastsatte økonomiske, kvalitative og forretningsmæssige mål.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:

  • Personaleledelse
  • Udvikle dine ledere til næste niveau
  • Overordnet ansvar for at sikre effektiv drift af kantinerne
  • Støtte køkkencheferne i at drive deres kantine ud fra de mål der er opsat
  • Sikre at der er den rette balance mellem arbejde og fritid
  • Ansvarlig for det faglige og kvalitetsmæssige niveau i kantinerne i samarbejde med
  • køkkenchefen og medarbejderne i kantinerne.
  • Fokus på overordnet mål i forhold til madspil, økologi og bæredygtighed.
  • Rekruttering
Om dig

Vores forventninger til dig:

Synlig ledelse overfor alle dine medarbejdere og at skabe et godt arbejdsmiljø er en af dine vigtigste ledelsesopgaver. Den ideelle kandidat har muligvis en gastronomisk baggrund og et godt kendskab til kantinebranchen. Du kommer måske fra en lignende stilling som kundechef eller driftschef.

Som person er du positiv, nysgerrig, anerkendende, kommunikerende og i stand til at skabe tillidsfulde relationer til medarbejdere og kunder. Du inspireres af at varetage opgaver og nå mål både ved at igangsætte nye initiativer følge op på eksisterende. Du er opsøgende, motiveret og har evnen til at træffe beslutninger under pres og håndtere udfordringer i en presset hverdag.

Du har en god forretnings- og driftsforståelse og sætter dig nysgerrigt ind i kundens behov og evner at omsætte det til konkrete mål og leverancer, som du gennem dine anerkendende lederegenskaber motiverer dine medarbejdere til at lykkes med.

Det vil desuden være en forudsætning, at du har økonomisk forståelse, kan formulere dig skriftligt og er rutineret bruger af IT. Det er et krav i stillingen, at du kan beherske dansk i skrift og tale samt har kørekort B.

Du bliver en del af et team, hvor fællesskab og samarbejde med de øvrige Regionchefer er i høj fokus. Det er vigtigt, at du er fleksibel og indstillet på at yde en ekstra indsats.

Ansættelsesvilkår

Afhængig af din baggrund, vil du enten blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for ansatte i staten eller på individuel kontrakt. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Dertil kommer en fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Aarhus.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef Mette Storm Lernø på telefon 5150 2670.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Dorthe Rasmussen på telefon 3266 5311 indtil d. 25 juli og derefter kan du kontakte HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.

Ansøgningsfristen er den 4. august 2025. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.

Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2025.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Sødalsparken, Brabrand, Sødalsparken, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c7692ca3-9c62-40a2-82c6-2625e464f874

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet