BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kostfaglig medarbejder
Aarhus Friplejehjem Helheden
Aarhus Friplejehjem Helheden søger faglært ernæringsassistent, kok eller med anden kostfaglig baggrund.
Hjemmet tog imod de første beboere i juni 2023. Vi er stadig i opstartsperioden, og der er rig mulighed for at byde ind med gode ideer, erfaringer og viden i mange forskellige typer opgaver. Hjemmet har 64 boliger fordelt på 4 etager og mange dejlige og gode faciliteter og fællesarealer. Vi bliver 60-70 engagerede medarbejdere, når vi har alle boliger udlejet.
Vi søger køkkenmedarbejdere til hovedsagelig dagvagter på hverdage og i weekender. Aftenarbejde kan forekomme ved arrangementer. Vi kan tilbyde en stilling på 30 timer t/ugen, men mulighed for på sigt at få flere timer.
Vi søger en medarbejder som:
- er kostfaglig dygtig og brænder for at lave mad.
- har et godt overblik og sætter kvalitet i højsæde.
- kan arbejde selvstændig, er fleksibel, positiv og bidrager til et godt fællesskab.
- har lyst til at udvikle sig og lære nyt.
- kan arbejde med forskellige opgaver i køkkenet.
- kan lide at være tæt på beboere og pårørende.
- kan kommunikere med flere faggrupper på en anerkendende måde - også i travle tider.
Vi tilbyder:
- en arbejdsplads med plads til forskellighed og gode grin.
- en arbejdsplads hvor faglighed og udvikling er i højsæde.
- en arbejdsplads hvor der lægges vægt på mad lavet fra bunden, friske råvarer og med tanke for madspild.
- en arbejdsplads med en uformel omgangstone og ledelse i øjenhøjde.
- en arbejdsplads, hvor man som medarbejder, ikke ryger i arbejdstiden.
- mulighed for deltagelse i relevante kurser også i regi af Danske Diakonhjem.
- stor selvbestemmelse på egen arbejdsdag, og dermed et stort ansvar for at relevante opgaver bliver løst på Aarhus Friplejehjem Helheden.
- fleksible, servicemindede kolleger, som arbejder tværfagligt med hele husets personale, til gavn for vores beboere, pårørende og husets øvrige gæster.
- en værdibaseret organisation med mulighed for at bidrage til en samarbejdende kultur med afsæt i de værdier, hjemmet bygger på.
Friplejehjemmet er en del af Danske Diakonhjem, og det forpligter. Vi har en holdning til omsorg, som tager afsæt i, at det enkelte menneske er unikt skabt og værdifuldt. Det skal gennemsyre vores omsorgsarbejde, så den enkelte beboer, udover at være en del af fællesskabet på hjemmet, oplever, at det er deres eget hjem. Det gør vi bl.a. ved at styrke det enkelte menneskes identitet og ligeværd samt respektere andres holdninger, meninger, værdier og levevis. I praksis vil vi give plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Køkkenleder Lea Christensen på mail lehc@diakon.dk.
Ansættelsessted er Aarhus Friplejehjem Helheden, Else Kai Sass´ gade 4, Brabrand.
Ansøgningen med relevante bilag skal sendes via link her fra siden.
Ansøgningsfrist: den 15. februar. Samtaler forventes afholdt efterfølgende uge. Tiltrædelse hurtigst mulig.
DANSKE DIAKONHJEM
Danske Diakonhjem er landets største ikke-kommunale udbyder af pleje og omsorg på plejehjem, hospices og bofællesskaber. Danske Diakonhjem er en landsdækkende selvejende non-profit-organisation, og målet er at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg. I øjeblikket har Danske Diakonhjem godt 80 HJEM og knapt 5.300 medarbejdere - og flere HJEM åbner i 2022 og årene frem.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (21-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Friplejehjem Helheden, Else Kai Sass' Gade, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980262