Faglig konsulent HK Kommunal Østjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Har du begejstring og engagement til at organisere, udvikle fællesskaber og skabe relationer - og har du samtidig styr på overenskomster, faglig viden og aftalestof, så er du måske den nye medarbejder vi søger! 

 

HK Østjylland er en værdibaseret organisation, der arbejder for at give medlemmerne værdi, styrke og nye muligheder i deres arbejdsliv. Vi har fokus på at være en nærværende, tidssvarende og professionel organisation, der leverer faglige løsninger og stærke fællesskaber. Vi stræber efter kompetent og professionelt at indfri medlemmernes forventninger om service og kvalitet, så vi fortsat kan være et attraktivt valg for både nuværende og nye medlemmer. Vi arbejder løbende med at forbedre, udvikle samt fremtidssikre vores daglige drift, så medlemmerne sikres en optimal nytteværdi af deres medlemskab.

Da vi ønsker at styrke det kommunale område, søger vi en ny kollega til HK Kommunal Østjylland.

 

Jobbet
Teamet består af 5 faglige konsulenter, 2 sagsbehandlere samt en sektorformand og fagchef. Jobbet er fysisk placeret på hovedkontoret i Brabrand.

Opgaverne i jobbet er i hovedtræk:

At skabe aktivitet og fællesskab på kommunale og regionale arbejdspladser. Det sker blandt andet igennem organiseringsprojekter og målrettet udvikling af de tillidsvalgte. Hovedopgaven er iværksættelse af initiativer, der synliggør værdien af det faglige fællesskab, mobiliserer til kollektiv handling og opbygger netværk inden for fag og brancher. 

 

Du er også tillids- og arbejdsmiljørepræsentanternes sparringspartner, og du skal inspirere, udvikle og rådgive dem i deres dialog med kolleger og arbejdsgivere. Du skal kunne støtte tillidsfolk og medlemmer i lokalforhandlinger på arbejdspladsen. Du skal være pragmatisk, opsøgende og løsningsorienteret. Eksempelvis ved at gå i dialog med arbejdsgiverne om konkrete problemstillinger på arbejdspladsen.  

 

Som faglig konsulent skal du være en god forhandler, som også kan indgå aftaler om løn- og ansættelsesforhold samt forhandle generelle aftaler og personsager med afsæt i overenskomster og ansættelsesretlige love. Du vil blive ansvarlig for regionen, lægesekretærer i Østjylland, herunder Aarhus Universitetshospital, Silkeborg, Hammel og Randers samt lægesekretærer i Psykiatrien i Østjylland.


Du skal kunne omsætte den politisk vedtagne handlingsplan med indsatsområder for sektoren i forhold til arbejdspladser og medlemmer – herunder organisering, fastholdelse, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. 

 

Du skal indgå i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i det faglige team, med sektorformand og sektorbestyrelse i HK Kommunal Østjylland, ligesom du bliver en aktiv del af fællesskabet i HK Østjylland 

 

Din personprofil: 
Du er god til at engagere og kan på en anerkendende måde inddrage og involvere andre i fællesskabet. Du kan, på en overbevisende måde, vise værdien af et fagligt medlemskab gennem kollektiv handling. Du kan tale med alle på tværs af organisatoriske niveauer. Du optræder positivt og troværdigt og er rigtig god til at lytte og få folk til at føle sig godt tilpas. Du evner at motivere andre og skabe engagement, der gør dem i stand til selv aktivt at handle.  

Du er engageret og proaktiv, og du lader dig ikke slå ud af modstand, men korrigerer blot dine metoder, så du alligevel kommer i mål. 

Du har overblik og arbejder struktureret og fokuseret på at nå de mål og milepæle, der er sat op for dit geografiske område. Du er indstillet på, at der løbende evalueres på din indsats.  

Dine kompetencer:

  • kan arbejde organiseringsprojektorienteret  
  • har undervisererfaring og kan tilrettelægge og afholde medlemsmøder og kurser 
  • er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstid 
  • håndterer forskellige IT-værktøjer på erfarent brugerniveau og desuden har en høj grad af datadisciplin 
  • er en dygtig formidler både skriftligt og mundtligt 
  • er forhandlingsvant og har viden om Ny Løn, generelle aftaler og forhandle personsager. 
  • Du har erfaring med overenskomststof og ansættelsesretlige love, som er en forudsætning i jobbet. 
  • Udviser stolthed over at være en del af HK og ved, at en rigtig fagforening gør en positiv forskel. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer pr. uge inkl. pauser, og arbejdstiden placeres fleksibelt i forhold til opgaveporteføljen. Stillingen er på fast fleksibel tid, hvilket indebærer, at der må påregnes aften- og weekendarbejde.

 

Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende HK-overenskomst, blandt andet arbejdsgiverbetalt pensionsordning og fritvalgskonto. Lønnen fastsættes med udgangspunkt i vores lønpolitik.

 

Det er en forudsætning, at du har kørekort og bil til rådighed for at komme i betragtning til jobbet.

 

Tiltrædelse
1.september 2023.

 

Ansøgning m.m.
Send en motiveret ansøgning samt overskueligt CV til HK Østjylland ved at trykke på ANSØG nedenfor.

 

Ansøgningsfrist

D. 9. juni 2023.

 

Der gennemføres jobsamtale i to trin. Du skal være indstillet på at gennemføre en personlighedstest, såfremt du inviteres til 2. jobsamtale.

Første jobsamtale afholdes 19. juni 2023 og anden jobsamtale afholdes d. 22. juni 2023.

Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

 

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere informationer om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektorformand Hans-Henrik Hansen på telefon 2845 5415 eller fagchef Marie Leth på telefon 2138 7788.
 

GRØN SMILEY
I HK Østjylland har vi et godt arbejdsmiljø – faktisk så godt, at vi har fået Arbejdstilsynets grønne smiley  

 

GÅ IKKE GLIP AF NOGET
Følg os på sociale medier og hold dig opdateret ift. jobopslag, medlemstilbud og emner, der har betydning for dit arbejdsliv:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bde1e081)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

HK Østjylland, Sødalsparken, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=bde1e081&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847023

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet