Familieplejekonsulent til Familieplejen i Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du også for at gøre en forskel for anbragte børn og unge ?  Så er Familieplejen i Aarhus Kommune måske noget for dig. Familieplejen opnormerer, så nu har du muligheden for at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab med engagerede medarbejdere. 

Vi søger to familieplejekonsulenter til Familieplejen, begge stillinger er i Team Supervision. Den ene stilling er et vikariat på 1 år, og den anden er et vikariat der løber frem til 31. december 2024. Stillingerne er 37 timer om ugen og er til besættelse 1. maj 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Om os 

Familieplejen er forankret i Familiecentret i Aarhus kommune, hvor vi arbejder tæt sammen med vores myndighedskollegaer. Vi har til huse i Blixens i Brabrand. Familieplejen består af i alt 15 familieplejekonsulenter, der er delt i tre teams:  

  • Team Rekruttering og Match: Arbejder med rekruttering af nye pleje- og aflastningsfamilier samt etablering af det gode match imellem barn/ung og plejefamilie. 
  • Team Supervision: Arbejder primært med vejledning og supervision af plejefamilier  
  • Team Anbringelseskonsulenter: Varetager matchning imellem børn/unge og institutioner og opholdssteder samt løbende kvalitetssikring af anbringelserne. 

Ud over at indgå i et af ovenstående teams, har konsulenterne forskellige tværgående opgaver i afdelingen. Det kunne være i forhold til TSOP-undervisning af plejefamilier, både enkeltvis og i grupper af plejefamilier og andre tværgående arbejdsgrupper i forhold til aflastning, netværksfamilier m.m. 

Om jobbet 

Familieplejekonsulenternes kerneopgaver i Team Supervision er at understøtte plejefamiliernes faglighed og opgaver med det anbragte barn eller ung. Dette sker via supervision og vejledning af plejefamilierne, og løbende sparring med afsæt i "Barnets plan/Ungeplan".  

Desuden vil du som familieplejekonsulent i Team Supervision have konsulentfunktion i forhold til samarbejdspartnere, og i tæt samarbejde med myndighedsrådgiver afholde tilsynsbesøg med de anbragte børn i plejefamilierne.

Du skal kunne være faciliterende i et samarbejde mellem myndighed, plejefamilie og biologiske forældre på de halvårlige opfølgningsmøder, samt deltage i netværksmøder omkring barnet.

Der vil være skriftligt arbejde i form af journalisering, samt statusskrivelser til myndighed.  

Der skal forventes en del tjenstlig kørsel, hvorfor kørekort er et krav samt egen bil er ønskeligt. Det forventes, at du af og til arbejder uden for normal arbejdstid. 

 Vi tilbyder: 

  • En alsidig og spændende hverdag inden for et fagligt interessant område 
  • En arbejdsplads med højt til loftet og plads til humor og forskellighed 
  • En arbejdsplads med fokus på den enkelte medarbejders kompetencer 
  • Et arbejdsmiljø med ansvarsbevidste kolleger med et højt fagligt niveau og store ambitioner for vores kerneopgaver 
  • Et afvekslende, komplekst og kreativt arbejde i samspil med mange samarbejdspartnere 
  • Gode muligheder for faglig udvikling ind i Familieplejens kerneopgaver 
  • Supervision 

 Vi forventer, at du: 

  • Har grunduddannelse som socialrådgiver/-formidler/pædagog samt relevant efteruddannelse. 
  • Har erfaring med at yde vejledning og supervision. 
  • Har kendskab til anbringelse af børn og unge i plejefamilie. 
  • Kan formidle pædagogiske metoder til støtte for plejefamilierne.  
  • Lyst og energi til at indgå i undervisningsforløb af vores plejefamilier. 
  • Har administrativ flair og it-kundskaber samt gode formuleringsevner. 
  • Har kendskab til Barnets Lov og det professionelle samarbejde omkring et anbragt barn. 
  • Har gode samarbejdsevner og nemt ved at begå dig med mange forskellige samarbejdspartnere. 
  • Tager medansvar for egen læring og kan arbejde selvstændigt og struktureret. 
  • Trives i en hverdag med mange komplekse problemstillinger.  
  • Er udfordrende på eget perspektiv og nysgerrig på andres med afsæt i et mentaliserende udviklingsperspektiv. 

Løn og ansættelsesvilkår 

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. 

Stillingerne vil blive aflønnet efter overenskomst med DS/HK/SL. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Mette Vidkjær, der kan kontaktes på telefon 8940 6200. 

Ansøgning 

Vi glæder os til at læse din ansøgning om, hvorfor du ønsker ansættelse hos os. 

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfristen er fredag d. 12. april kl. 23.59. Samtaler forventes afholdt torsdag d. 18. april. Forventet tiltrædelse d. 1. maj 2024. 

Mere om Familieplejen 

Familieplejen er en del af Aarhus Kommunes Familiecenter, der har myndighedsansvaret for kommunens indsatser for børn og unge med behov for særlig støtte, og som håndterer både sager på udsatte-området og handicapområdet for familier med børn fra 0-15 (18) år.  

Familiecentret er en del af driftsområdet Børn, Familier og Fællesskaber (BFF), som ud over Familiecentret består af Børnecentret og Center for Specialiserede Børnetilbud. Vi arbejder tæt sammen inden for driftsområdet for at styrke arbejdet til gavn for børnene og deres familier. Det betyder, at vi prioriterer, udvikler og investerer i faglige initiativer, der sætter barnet først samt understøtter og sikrer børns mulighed for at indgå i læringskontekster og giver adgang til understøttende og meningsfulde fællesskaber. Vi skal understøtte, at alle børn trives og lærer så meget, som de kan og udvise mod til at gå nye veje, både i og uden for organisationen med udgangspunkt i kerneopgaven. Organisatorisk er driftsområdet Børn, Familier, og Fællesskaber placeret i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. 

Mere om Relationel Velfærd

I budgetforliget 2023 blev det besluttet, at samarbejdet mellem familien, dagtilbud, skole, PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), myndighedsrådgivere og udfører/specialiserede tilbud i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse skal forandres og styrkes. Løsningerne skal findes tidligere, og indsatsen skal blive endnu mere helhedsorienteret og så tæt på barnets og familiens hverdag som muligt. Det gør vi ved at etablere Relationel Velfærd som samarbejdsmodel. Udviklingen sker i etaper, og foråret 2025 vil der være tværfaglige teams i samtlige 47 skoledistrikter. Læs evt. mere om byrådets beslutning her: Microsoft Word - Bilag 2 - Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)  

Byrådets beslutning om Relationel Velfærd er truffet på baggrund af de gode resultater fra bl.a. Relationel Familierådgivning og Tættere på Familien.  

Hvis du er nysgerrig, kan du læse mere her:  

Leder- og medarbejderroller 

I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune: 
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/ 
 
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

12-04-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017245

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet