Er du fleksibel og serviceminded? Måske fleksjobber? Kunne du tænke dig et job med forskelligartede serviceopgaver? Så har vi måske lige jobbet til dig! Vi søger nemlig en servicemedarbejder, der tirsdag og torsdag i tidsrummet 09:00 – 14:30, skal varetage arbejdsopgaver inden for rengøring, samt drift af kantine og mødelokaler.
Dine arbejdsopgaver omfatter:
Rengøring: Kontorer, fællesarealer, kantine, toiletter samt omklædnings- og baderum.
Kantine: Anretning og afrydning af frokost, som bliver leveret af et cateringfirma.
Mødelokaler: Opdækning og afrydning.
Diverse forefaldende arbejde.
For at komme i betragtning til stillingen skal du være fleksibel og serviceminded. Desuden vil det være en fordel, hvis du har erfaring med rengøringsarbejde.
Bliv en del af et godt og socialt arbejdsmiljø
Du får byens bedste kollegaer, og bliver en del af et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø i en virksomhed, som påtager sig socialt ansvar på flere områder. Du får mulighed for at være en del af en fælles kantineordning og en aktiv personaleforening med mange forskelligartede tilbud.
Send din ansøgning
Send din ansøgning på dansk til servicekoordinator Jørn Kim Jensen på jkj@triscan.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jørn Kim Jensen på telefon +45 29 61 19 72. Stillingen ønskes besat start/midt januar 2026. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan læse mere om os på www.triscan.dk
TRISCAN er en danskejet og moderne virksomhed i vækst. I mere end fire årtier har Triscan – gennem produktion, konceptskabelse, markedsføring og distribution af autoreservedele til det professionelle eftermarked – skabt sig en solid position i det meste af Europa. TRISCAN beskæftiger over 140 medarbejdere i Danmark og Tyskland, og råder over i alt 24.000 m2 lager og administration.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
TRISCAN A/S, Engmarken, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/478bd1c5-2bdf-4e17-a41d-dd951d7bdc24