Selv om græsplænen er hvid af frost og rim hver morgen, melder foråret sig op ad dagen. I al slags vejr, er Brabrandsøen en skøn oplevelse. Således er det en dejlig forårsoplevelse med en tur på Brabrandstien. Det benyttede rigtig mange sig af også i fredags.
Der var mange gående, løbende, cyklende og hvad man ellers kan motionere med. Rigtig mange mødre ruller en tur med barnevognen, så deres barn i bogstaveligste forstand får Brabrandsøen ind med modermælken, og dejligt akkompagneret af mange fugle.
Alligevel har nogen formået at ødelægge en dejlig naturoplevelse med dette her:
Det må være voksne, der i bil ikke har kunnet finde lossepladsen, som ellers ligger lige i nærheden.
Det kan godt være, at vedkommende har sparet lidt tid og kørsel med at smide sit affald her. Men mener vedkommende også at vi andre skal betale for oprydningen?