Forsvarets Sanitetskommando: Specialist i logistik til Forsvarets Sanitetskommando i Brabrand

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Evner du at få en flok specialister med hver deres kompetenceprofil til at samarbejde mod et
fælles mål, og besidder du solide logistiske kompetencer - gerne krydret med en god
helhedsforståelse og en solid erfaring inden for vedligeholdelsestjenesten?
Så er det måske dig, vi står og mangler som sagsbehandler ved Logistikelementet ved Forsvaret Sanitetskommando.


Om os

Forsvarets Sanitetskommando tilbyder en selvstændig stilling som sagsbehandler ved Logistikelementet ved Forsvarets Sanitetskommando.

Stillingen indeholder en stor grad af selvstændighed og frihed under ansvar i et miljø præget af fleksibilitet og gensidig tillid.

Logistikelementet leverer direkte støtte inden for logistik til alle myndighedens enheder og brugere.

Kerneopgaven for Logistikelementet er at tilsikre at den logistiske støtte til enheder og brugere ved Forsvarets Sanitetskommando gennemføres i en positiv dialog med enheder og brugere i centrum, men også at dette sker jf. forvaltningsgrundlaget fra Forsvarets Sanitetskommando og foresat myndighed.

Opgaverne løses i tæt koordination med alle relevante enheder og myndigheder med henblik på proaktivt at skabe bedst mulig basis for at levere den ønskede logistik til opgaven, til enheden og til soldaten.

Ved siden af høj faglighed, så er medarbejderne ved staben også stærkt præget af høj grad af empati mellem medarbejderne og ikke mindst en hjælpsomhed på tværs af stabens organisation.

Du vil opleve en arbejdsplads med smil, gensidig respekt og højt humør.
Her hjælper vi hinanden og vi vil hinanden!


Om stillingen

Som sagsbehandler ved Logistikelementet vil du være en keyplayer inden for den samlede logistikvirksomhed i forhold til, Forsvarets Sanitetskommandos enheder og brugere, samt eksterne myndigheder m.fl.

Logistikvirksomheden for stillingen omfatter primært vedligeholdelsesområdet, men du vil også skulle støtte med kontrollen af myndighedsbeholdninger, mønstringer, bidrage til udfærdigelse af forvaltningsbestemmelser, vejledninger og direktiver inden for logistik området, men ikke mindst er du Forsvarets Sanitetskommandos tekniske sagsbehandler inden for den planlagte vedligeholdelse af vedligeholdelsespligtig materiel.

Du vil blive primær sagsbehandler inden for farlig gods, mundering, ammunition og køretøjer.

Den daglige sagsbehandling foregår i tæt dialog med din nærmeste leder.

Du vil til daglig varetage det fulde sagsområde inden for vedligeholdelsestjenesten, sagsområdet omfatter blandt andet – planer for vedligeholdelse af enhedens materiel, udskiftning af materiel, uddannelse af brugere inden for vedligeholdelsesområdet, samt deltagelse i relevante ERFA grupper inden for området.

Du varetager selvstændigt den daglige koordination med relevante samarbejdspartnere.


Om dig

Du er seniorsergent eller erfaren oversergent, har solid erfaring med, og forståelse for, vedligeholdelsestjenesten i forsvaret og forvaltning af myndighedsbeholdninger, herunder normeringer, opbygning og det daglige virke inden for myndighedsbeholdningen, ligesom du har lyst til at indgå i en proaktiv udvikling af både din arbejdsplads og enhedens andre logistiske medarbejdere.

Du har en god forståelse og flair for logistik og forsyningskæden, herunder den praktiske udførelse af vedligeholdelsestjenesten.

Du har gerne erfaring som enten driftsbefalingsmand eller forsyningsbefalingsmand fra forskellige niveauer.

Som person er du samarbejdsparat og i din opgavetilgang velovervejet, struktureret og helhedsorienteret.

Du besidder gode kommunikative evner - skriftligt såvel som mundtligt.

I dit daglige virke kan du arbejde selvstændigt, fleksibelt og er omstillingsparat.

Du evner at koordinere og integrere mangeartede hensyn i forbindelse med løsningen af de mangfoldige opgaver, der naturligt indgår i dagligdagen.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Brabrand.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefsergent Allan B. Andersen på mail FSK-P-PDA05@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Bredahl Steen Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 92 82 eller mail FPS-TBJ@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 24. september 2023. Samtaler afholdes løbende.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM FORSVARETS SANITETSKOMMANDO:
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Sanitetskommando, Sødalsparken 20, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185220&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895102

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet