BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Brænder du for at arbejde med sundhedsfremme og trivsel i en boligsocial ramme, hvor du arbejder på tværs af kommune og boligorganisation og helt tæt på borgerne? Er du robust, tillidsvækkende, initiativrig og motiveres du af det borgernære arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse? Så kan det være, at det er dig, der skal være en del af det fortsatte samarbejde om sundhed og trivsel i Viby!
Sundhed og Omsorg (Aarhus Kommune) og boligorganisationerne i Viby har i de forgangne 6 år samarbejdet tæt om en fremskudt sundheds- og trivselsindsats i boligområdet. I forbindelse med den nye boligsociale helhedsplan for perioden 2024-2028 søger vi en fælles sundhedsmedarbejder.
Omdrejningspunktet for indsatsen bliver at fremme lighed i sundhed gennem sundhedsindsatser tæt på borgerne og i tæt samspil med andre lokale aktører for derigennem at bidrage til en positiv udvikling af de udsatte boligområder i bydelen.
Som sundheds- og trivselsmedarbejder har du – med udgangspunkt i et bredt og positivt sundhedsbegreb - ansvaret for at facilitere og gennemføre sundhedsfremmende og trivselsskabende aktiviteter i samarbejde med beboere, boligsociale medarbejdere, civilsamfund og kommunale aktører i Viby. Du bliver medansvarlig for følgende indsatser:
- Sundhed og beskæftigelse. Du vil i dette arbejde køre et tæt parløb med den boligsociale beskæftigelsesmedarbejder og fremskudte medarbejdere fra Jobcenter Aarhus.
- En opsøgende sundhedsindsats med et særligt fokus på ensomme og isolerede beboere. Indsatsen gennemføres i tæt samarbejde med de boligsociale basemedarbejdere. Du skal som sundhedsmedarbejder bidrage med viden om sundhedsfremmende og forebyggende tilbud og understøtte, at beboerne brobygges til relevante tilbud i og uden for kommunen.
- Familien i fokus, hvor målet er at fremme trivsel og øge livschancerne for sårbare familier i boligområdet. Her vil deltagelse på familiekurser og individuelle sundhedssamtaler blive en del af opgaven. De primære samarbejdspartnere bliver den boligsociale familiemedarbejdere og andre relevante kommunale aktører.
Ud over at igangsætte de lokale sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter i boligområdet har sundheds- og trivselsmedarbejderen til opgave at bygge bro mellem beboerne og de etablerede kommunale sundhedstilbud uden for boligområdet. Det er en central ambition med indsatsen at bidrage til, at de borgere, der i dag ikke bruger de etablerede sundhedstilbud, får en lettere adgang til tilbuddene.
Som sundhedsmedarbejder er du således både aktivitetsmedarbejder, brobygger og facilitator, og du arbejder med en bred målgruppe men primært centreret omkring voksne uden for arbejdsmarkedet og sårbare udsatte beboere/familier.
Du får arbejdsplads lokalt i boligområdet sammen med andre medarbejdere i den boligsociale helhedsplan. De tre aktivitetshuse i området - Myrhuset i Ny Vestergårdsparken, Basen i Søndervangen og Nabohuset i Rosenhøj – vil blive udgangspunkt for de boligsociale aktiviteter. Du bliver samtidig tilknyttet Folkesundhed Aarhus afdeling i Globus1, hvor du også vil have faste arbejdsdage for at skabe kobling til den brede vifte af etablerede sundhedstilbud i dette regi. Formelt ansættes du i Aarhus Kommune under Folkesundhed Aarhus afdeling i Globus1, som har det overordnede arbejdsgiveransvar. Den daglige ledelse og arbejdstilrettelæggelse varetages i et samarbejde med lederne af den boligsociale helhedsplan.
Arbejdstiden vil som hovedregel ligge indenfor normal arbejdstid, men du skal forvente, at der i forbindelse med beboeraktiviteter mm. kan forekomme både aften- og weekendarbejde.
Din profil:
Du skal have gode samarbejdsevner, da du skal arbejde tværfagligt og på tværs af magistratsafdelinger, det boligsociale område, frivillige foreninger og civilsamfund. Du skal være omstillingsvillig i forhold til opgaver, rammer og samarbejdsrelationer. Du skal kunne arbejde både individuelt og i et team.
Vi forventer, at du:
- Har en professionsbachelor indenfor det sundhedsfaglige, socialfaglige område eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund
- Har interesse for boligsocialt arbejde, sundhedsfremme og forebyggelse, medborgerskab og samskabelse og gerne erfaring med den type arbejde
- Har yderst velfunderede pædagogiske og relationelle kompetencer
- Er god til at kommunikere med alle både mundtligt og skriftligt
- Kan motivere andre i forhold til at skabe resultater
- Har en bred og positiv opfattelse af fysisk og mental sundhed
- Har en anerkendende tilgang og kan skabe gode relationer på tværs af sektorer og det tværfaglige samarbejde
- Kan inspirere til nytænkning af eksisterende opgaver
Personlige kompetencer:
Den ideelle ansøger
- Kan indgå i samarbejde på tværs af faglighed, opgaver og trives i et tværfagligt miljø
- Kan arbejde selvstændigt
- Vil team-arbejde og er en god holdspiller
- Er rummelig i forhold til de komplekse problemstillinger, som borgerne ofte står i
- Har indlevelse og evne til at skabe tryghed og tillid hos borgere, som kan være i en udsat og usikker position
- Kan rumme, at borgere er forskellige og har meget forskellige opfattelser af ’det gode liv’
- Er initiativrig og kan bygge bro mellem mange aktører og indsatser
- Er åben og imødekommende
Derfor skal du vælge os:
Du får mulighed for at være med til at sætte dit præg på en spændende indsats under udvikling, hvor vi arbejder med sundhedsfremme tæt på borgernes hverdag og på tværs af kommune, boligorganisation og civilsamfund. Du bliver en del af et dynamisk tværfagligt team i den boligsociale helhedsplan, hvor sundhed integreres med beskæftigelses- og familieindsatser. Samtidig får du en tæt kobling til Folkesundhed Aarhus, hvor du kan trække på en bred og solid sundhedsfaglig ekspertise og bygge bro til en række forskellige sundhedstilbud.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. januar 2024
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: - Sussie Østerby, suoe@aarhus.dk, tlf.: 24341964,
- Karina Quorning, karina@aarhusomegn.dk, tlf.: 24471607
- Anne-Lene Wählin, alw@alboa.dk, tlf.: 27616655
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 9. november 2023
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 16. november 2023
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Gudrunsvej 3A, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932387