Fysioterapeut med interesse for smertebehandling søges til stilling indenfor sygesikringen i Brabrand
Brænder du for at bruge din viden om smertehåndtering i en hverdag, hvor faglighed, sparring og nærvær med patienterne er i centrum? Vi søger en fysioterapeut med erfaring eller videreuddannelse indenfor smertehåndtering eller muskoloskeletal fysioterapi, som har lyst til at bringe sin viden i spil i praksis.
Om os
Brabrand Fysioterapi er en skøn, men meget lille klinik, med lyse lokaler, placeret i Gammel Brabrand. Klinikken har to klinikejere, hver især i gang med deres specialer, hhv. som osteopat og som smertevejleder. Ud over det får du skønne kollegaer hvis dimission ligger få til flere år tilbage.
Klinikkens primære mål er at levere behandlinger af høj kvalitet til vores patienter og at have et sted, hvor patienterne føler sig velkommen og taget godt i mod. Derudover er det gode kollegiale forhold vigtigt for os. Vi arbejder alle forskelligt med vores patienter, hvilket gør at vi kan lære af hinanden og udfordre hinanden fagligt. Vi går op i at videreudvikle os som behandlere og vil understøtte dig i det samme.
Arbejdsopgaver
Som vores nye fysioterapeut vil du have ansvar for følgende opgaver
Individuel behandling (heriblandt §51 og §62)
Genoptræningsplaner
Holdtræning
Hjemmebehandlinger
Kvalifikationer
Vi leder efter dig, der:
Har erfaring med patienter indenfor sygesikringen
Har videreuddannelse, kurser eller særlig interesse for smertehåndtering og -forståelse
Har kompetencer og motivation til at arbejde biopsykosocialt, værdibaseret og patientcentreret og kan kombinere manuelterapi, træning og kommunikation.
Sætter pris på faglig sparring og teamwork, men også trives med selvstændighed
Har lyst til at bidrage til et miljø med respekt, humor og læring
Vi tilbyder
En spændende og varieret arbejdsdag i et positivt miljø.
Mulighed for at præge klinikkens udvikling – fx i forhold til smerteundervisning eller holdtræning
Tværfagligt samarbejde med dine kollegaer.
Mulighed for faglig udvikling igennem supervision, sparring og kurser.
Andet
Opstart: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: 19.10.2025
Samtaler:
Første samtalerunde: Mandag d. 27/10 efter kl. 14:30
Anden samtalerunde: Onsdag d. 29/10 efter kl. 10:30
Arbejdssted: Brabrand Fysioterapi, J.P. Larsens Vej 2, 8220 Brabrand
Hjemmeside: www.brabrandfysioterapi.dk
Yderligere spørgsmål samt ansøgning sendes til:
Telefon: 86260030
Eller skriv til os over LinkedIn.
Vi glæder os til at tage imod din ansøgning :)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Brabrand Fysioterapi I/S, J.P. Larsens Vej, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d38b945a-415b-41d1-b6d3-7fba3beacb2e