Genopslag: Er du fuld af energi og har en pædagogfaglig uddannelse? Så har vi brug for dig i Børnehuset Bækken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe et godt børneliv og vise børnene vejen? 

Om jobbet:
Vi søger dig, en uddannet pædagogfaglig medarbejder i en fast stilling i børnehuset Bækken, Brabrand Dagtilbud. Vi søger snarest muligt og gerne op til 37 timer.

Børnehuset Bækken ligger i et skønt mangfoldigt område i Gellerup og er normeret til 46 børn.

I Børnehuset Bækken bestræber vi os på, at børnene oplever at vi vil dem, forstår dem og kan hjælpe dem ’over broen’ når de udfordres. Vi er fordelt i 3 grupper – vuggestuegruppe, 1 mellemgruppe og en storbørnsgruppe. Vi arbejder desuden for en stærk værdibaseret kultur for samarbejde mellem alle grupper for at være ét hus. Vi gør flittigt brug af vores MarteMeo terapeut og vores faglige vejledere når vi skal justere og styrke vores praksis. Vi inddrager forældrene ved, blandt andet, at tilrettelægge hjemmebesøg og forældreforløb. 

Vi har desuden et stort fokus på sprogarbejde.

Vi sætter fokus på at kvalificere det sproglige læringsmiljø, med en legende tilgang der er anderledes end andre kendte sprogindsatser. Vi styrker det sproglige læringsmiljø med særligt fokus på at give børn med dansk som andetsprog bedre sproglige forudsætninger. Kvalificeringen af det sproglige læringsmiljø sker gennem en legende tilgang, hvor leg, musik og fortælling bliver et afsæt for at arbejde med kommunikation og deltagelsesmuligheder i børnefællesskabet.

Din profil:
Vi har brug for dig, der forstår at det er pædagogens ansvar at skabe de bedste mulige betingelser for at børnene skal kunne lykkes.

  • Dig, der formår at se tingene gennem et børneperspektiv, og handle på det du ser. 
  • Dig, der forstår vigtigheden af de gode og tillidsfulde relationer. 
  • Dig, der trives ved en høj grad af systematik. 
  • Dig, der ser en værdi i at’ nørde’ i pædagogik og brænder for arbejdet med børn.

For at sikre, at du klædes bedst muligt på, til at varetage vores børns trivsel og udvikling, får du et grundigt infoforløb, der varetages af dagtilbuddets faglige vejledere og din pædagogisk leder. Vi prioriterer fagligheden meget højt, hvor fælles faglig refleksion, evidens og evaluering udgør fundamentet for vores praksis. 

https://brabranddagtilbud.aarhus.dk/media/88539/introduktion-til-paedagogik.pdf


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Kontakt da, konstitueret pædagogisk leder Carina Pedersen, mail: carped@aarhus.dk, tlf. 41873592 eller konstitueret dagtilbudsleder, Charlotte Stampe Sandau, Mail: cssa@aarhus.dk tlf. 41855100.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  05-10-2023
 
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

Om os
Brabrand Dagtilbud, der består af 6 afdelinger, er unikt idet alle afdelinger ligger fysisk tæt på hinanden, og du vil dermed opleve dig som en del af en stor personalegruppe. Du kan læse mere om dagtilbuddet og Børnehuset Bækken på vores hjemmeside: https://brabranddagtilbud.aarhus.dk/

   
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Jettesvej 10 E, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912374

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet