En patrulje for Østjyllands Politi lagde mandag kl. 14.12 mærke til en bil, som holdt på en parkeringsplads på Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Gennem ruden i bilen kunne betjentene se flere flasker med lattergas, og de tog derfor kontakt til den 18-årige mand, som sad på førersædet.
Ved nærmere visitation af bilen fandt betjentene desuden en hobbykniv, og den 18-årige blev derfor sigtet både for besiddelse af lattergassen og for overtrædelse af knivloven. Udover bøden for besiddelse af lattergas, risikerer den 18-årige en sigtelse og bøde for overtrædelse af loven om transport af farligt gods.
**
Havde lattergas i bilen
Kilde: Østjyllands Politi