Holmstrupgård, afd. Lunden søger sundhedsfaglig medarbejder til fast stilling, 37 t/uge, pr. 1. juli 2024 eller hurtigst muligt.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du sygeplejerske, sosu-assistent, ergoterapeut eller fysioterapeut og drømmer du om at bruge dine kompetencer i et helt andet set-up end sygehusverdenen? Ønsker du at arbejde med unge i et afgrænset speciale, der vil give dig faglige udfordringer og udvikling? Så vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig. 
 

Målgruppen på afdeling Lunden er unge med diagnoser inden for det psykiatriske område. Gruppen er ikke afgrænset til bestemte diagnoser, men sammensættes ud fra en konkret vurdering af den enkelte unge og gruppen på afdelingen.
Engagement, ambitioner, faglig dygtighed og godt kollegaskab er fremtrædende og vægtes højt i medarbejdergruppen, som er tværfagligt sammensat og består af sosu-assistenter, pædagoger, ergoterapeuter og fysioterapeuter. 
 

Jobbeskrivelse:
Det kræver en faglig forståelse at arbejde med målgruppen, samt at du har drivkraften til at motivere og være udholdende, når de unge ikke selv kan. Der arbejdes relationelt omkring de unge.
Hverdagen består i at understøtte de unge i at opretholde en dagsstruktur, samt medvirke til at skabe et positivt miljø. Du vil være en del af et samlet team omkring hele ungegruppen, og du vil blive fast kontaktperson for 1-2 unge i et tæt teamsamarbejde. 
Særlige ansvarsområder omkring kontaktunge er bl.a. ugesamtaler, forældrekontakt og samarbejde med relevante eksterne aktører. Du deltager derudover i vores organisatoriske behandlingsstruktur med teammøder, statusmøder og ugentlige behandlingskonferencer, supervision, samt fortløbende arbejde med at evaluere og udvikle mål og delmål i samarbejde med den unge. Det vil desuden forventes, at du deltager i forskellige udvalg på tværs af organisationen. Arbejdet veksler mellem dag- og aftenvagter, samt vagter hver tredje weekend.


Vi tilbyder:
•    Et arbejde med nogle spændende unge mennesker, der trives med struktur, stabilitet og autenticitet
•    En tværfaglig og engageret personalegruppe med et godt sammenhold, der gerne vil udvikle sig
•    At du kan blive en del af et højt specialiseret og individuelt tilrettelagt behandlingsarbejde omkring en spændende og udfordrende målgruppe
•    At blive en del af en større organisation i en spændende udvikling, hvor der er plads til og mulighed for at påvirke, tage ansvar, samt at afprøve nye tiltag
•    Løbende fokus på din faglige udvikling, i form af undervisning, efteruddannelse, kursus og fokus på at implementere teori i praksis
•    Ugentlig supervision, behandlingskonference med eksterne faglige konsulenter og personalemøde, med fokus på at kvalificere praksis
•    En ledelse, der er tæt på og tilgængelig
•    En aktiv personaleforening
 

Vi ansætter dig, som:
•    Er fagligt velfunderet og har en relevant uddannelse samt eventuelt erfaring med målgruppen
•    Er bevidst om, at psykisk robusthed skabes gennem et godt arbejdsmiljø, hvor kollegial supervision og kollektiv trivsel vægtes højt
•    Kan handle i situationer med højt følelsesmæssigt pres, som fx svær selvskade
•    Er loyal over for den aftalte struktur og praksis
•    Er empatisk, rummelig og søger at forstå den unges perspektiv
•    Anser dokumentation og kvalitet som en vigtig del af det miljøterapeutiske arbejde
•    Både ønsker at indgå i et kollegialt samarbejde, men også kan træffe selvstændige beslutninger
•    Har kørekort til personbil

Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud til unge i alderen 12-23 (30) år med psykiatriske vanskeligheder som skizofreni, autismespektrum-forstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, depressive tilstande, spiseforstyrrelser og svær selvskade. 
Holmstrupgård består af 5 døgnafdelinger, specialundervisningstilbud og beskæftigelse, udslusning samt flere ambulante behandlingstilbud. 
Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling på et psykodynamisk grundlag.
Vi mener, at trivsel for både unge og ansatte er betinget af høj faglighed, og at det er i samspillet mellem disse ting, at en positiv udvikling kan finde sted. Du kan læse mere om Holmstrupgård og afdelingerne på vores hjemmeside www.holmstrupgaard.rm.dk.
 

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst (Dansk sygeplejeråd, FOA, Ergoterapeutforeningen, Danske fysioterapeuter og).
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Tekla Lund Jessen på tekjes@rm.dk el. tlf. 24 63 91 36.
 

Ved ansøgning til stillingen, vedlæg uddannelsespapirer.
 Ansøgningsfrist onsdag d.22. maj 2024 kl.23.59. 
Samtaler forventes afholdt tirsdag d.28. maj 2024.

 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6045513

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet