BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske eller SOSU assistent, og har du lyst til at samarbejde med unge med psykiatriske vanskeligheder i en stor tværfaglig sammensat medarbejdergruppe på Holmstrupgård? Så er det måske lige netop dig, vi mangler.
Vi søger dygtige og engagerede medarbejdere til vores nyoprettede vikar – ressourceteam. Vi søger såvel timelønnede vikarer som faste medarbejdere til stillinger 15-37 timer om ugen. Stillingerne er pr. 1. maj 2024 eller snarest derefter.
Holmstrupgård er i gang med at omlægge opgaven vedr. vikardækning på alle døgnafdelinger, og opgaven placeres nu i ét fælles internt team på tværs af alle døgnafdelinger. Til at løse denne opgave ansættes der både fastansatte fleksible medarbejdere samt timelønnede vikarer, som kan arbejde på tværs af døgnafdelingerne. Det er muligt at have vagter på 1 - 5 afdelinger. Der gives et fleksibilitetstillæg ved tilknytning til 2 eller flere afdelinger.
Beskrivelse af Holmstrupgårds døgnafdelinger:
Engen
Målgruppen på Engen er normaltbegavede unge i alderen 12-23 år med spiseforstyrrelser samt komorbide diagnoser, herunder autisme, selvskadende adfærd og personlighedsforstyrrelser. De unge er tilknyttet Holmstrupgårds specialundervisningstilbud eller et eksternt skoletilbud. Engen er beliggende på Holmstrupgårds hovedmatrikel i Brabrand.
Kvisten
Kvistens målgruppe er normaltbegavede unge i alderen 12 til 23 år med autismespektrumforstyrrelser og skizofreni med komorbiditet til eksempelvis andre psykiatriske lidelser som OCD, depression, angst, selvskade. De bor her i en periode af deres liv, hvor de har behov for ekstra hjælp til at kunne få dagligdagen til at fungere. Kvisten er beliggende på Holmstrupgårds hovedmatrikel i Brabrand.
Lunden
Lundens målgruppe er normaltbegavede unge i alderen 12-23 år. Målgruppen er ikke afgrænset til bestemte psykiatriske diagnoser, men sammensættes ud fra en konkret vurdering af den enkelte unge og gruppen på afdelingen. Lunden er beliggende på Holmstrupgårds hovedmatrikel i Brabrand.
Pilen
Pilens målgruppe er normaltbegavede unge i alderen 12-23 år med skizofreni og psykotiske lidelser, men vi modtager også løbende unge med psykiatriske vanskeligheder af anden karakter. Pilen er beliggende på Holmstrupgårds hovedmatrikel i Brabrand.
Æblevangen
Æblevangens målgruppe er normaltbegavede unge i alderen 12-23 år med spiseforstyrrelser og andre psykiatriske vanskeligheder, bl.a. angst, depression og selvskadende adfærd. Æblevangen er en ekstern afdeling, som er beliggende i Aarhus N.
Telos
Målgruppen i Telos er normaltbegavede unge i alderen 18-23 (30) år, der primært kommer fra døgnbehandling på Holmstrupgårds døgnafdelinger, og som er klar til mere eget-ansvar og mindre støtte i hverdagen. Afdelingen retter sit tilbud mod unge, der er over 18 år med forskellige psykiatriske vanskeligheder inden for Holmstrupgårds samlede målgruppe, herunder spiseforstyrrelsesproblematikker. De unge vil oftest være kendt på Holmstrupgård og kendetegnende ved at være klar til at profitere af et mindre indgribende tilbud for at fortsætte deres positive udvikling. Telos er beliggende i Aarhus V.
Fælles for afdelingerne er, at medarbejderne er tværfagligt sammensat og består af bl.a. pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter og Sosu assistenter. Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling baseret på et psykodynamisk grundlag.
Job beskrivelse
Det kræver en faglig forståelse at arbejde med målgruppen, samt at du har drivkraften til at motivere og være udholdende, når de unge ikke selv kan. Der arbejdes relationelt omkring de unge.
Hverdagen består i at understøtte de unge i at opretholde en dagsstruktur, samt medvirke til at skabe et positivt miljø. Du vil blive en del af det daglige miljøterapeutiske behandlingsarbejde på afdelingerne, hvor også det praktiske arbejde er en del af den miljøterapeutiske indsats.
Arbejdet består i:
At du som ny medarbejder bliver fast tilknyttet den nye afdeling Ressource team, med vagter fordelt på de forskellige døgnafdelinger. Du bliver som medarbejder en del af en gruppe, som arbejder sammen med en vagtplanskoordinator og en afdelingsleder. Koordinatoren samarbejder med døgnafdelingerne ift. at identificere og sikre, at vikarbehovet dækkes på Holmstrupgårds døgnafdelinger. Der arbejdes i ressource teamet med faste personalemøder og undervisning inden for Holmstrupgårds målgruppe.
Der er mulighed for supervision på lige fod med Holmstrupgårds øvrige medarbejdere. Opgaven består af en blanding af både kendte planlagte vagter, samtidig med at man står til rådighed for akutte ad hoc opgaver.
Der tilbydes en vagtplan, som er kendt med arbejde hver 2. weekend eller efter aftale.
Du forventes at kunne dække såvel dag- og aftenvagter samt vågne nattevagter på de forskellige døgnafdelinger i forbindelse faste medarbejderes afvikling af ferie, afspadsering, sygdom, pædagogiske dage, personaledage, uddannelsesdage mv. samt weekender og helligdage.
Ressource teamet leder efter medarbejdere, som er dedikeret til at arbejde med Holmstrupgårds målgruppe, med fokus på opgaven omkring de unge, samt at opbygge bæredygtige relationer og ikke så meget på det administrative dokumentationsarbejde og arbejdet med mål og delmål.
Vi tilbyder:
- Et arbejde med en spændende målgruppe, som profiterer af struktur, stabilitet og autenticitet.
- Samarbejde med en stor tværfaglig og engageret personalegruppe.
- Personalemødedag hver 4. uge med indlagt undervisning og supervision.
- At være med til opstart af og udvikling af ressource teamet.
- Fleksibilitet og indflydelse mht. til arbejdsplan.
- At du lærer en stor og spændende organisation at kende. Der er tilknyttet afdelingskoordinator/vagtplanlægger og afdelingsledelse til teamet.
Vi ansætter dig, som:
- Er fagligt velfunderet og har en relevant uddannelse og erfaring med målgruppen.
- Trives med at arbejde "på gulvet" med de unge.
- Ved, at psykisk robusthed skabes gennem et godt arbejdsmiljø, hvor kollegial supervision og kollektiv trivsel vægtes højt.
- Er afklaret omkring at skulle handle i situationer med højt følelsesmæssigt pres, som eksempelvis svær selvskade.
- Er loyal over for den aftalte struktur og praksis.
- Er empatisk, rummelig og søger at forstå den unges perspektiv.
- Anser dokumentation som en vigtig del af det miljøterapeutiske arbejde.
- Har kørekort til personbil
Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud til unge i alderen 12-23 (30) år med psykiatriske vanskeligheder som skizofreni, autismespektrum-forstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, depressive tilstande, spiseforstyrrelser og svær selvskade. Holmstrupgård består af 5 døgnafdelinger, specialundervisningstilbud og beskæftigelse, udslusning samt flere ambulante behandlingstilbud. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling på et psykodynamisk grundlag.
Vi mener, at trivsel for både unge og ansatte er betinget af høj faglighed, og at det er i samspillet mellem disse ting, at en positiv udvikling kan finde sted. Du kan læse mere om Holmstrupgård og afdelingerne på vores hjemmeside www.holmstrupgaard.rm.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst (SL, DAP, Dansk sygeplejeråd, FOA og Ergoterapeutforeningen). og indgåede forhåndsaftaler på området.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Birte Bloch Jørgensen på mail: Birte.Joergensen@social.rm.dk eller telefon: 30531860 eller afdelingsleder Jens Overgård på mail jeover@rm.dk eller tlf. 51627214.
Notér venligst i ansøgningen om interesse for alle typer vagter, dag/aften vagter eller vågne nattevagter samt ønsket timetal.
Ansøgningsfrist er pt. uden slut dato.
Samtaler forventes afholdt løbende som relevante ansøgninger modtages, men de første samtaler vil blive afholdt i uge 12/13.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009931