IT-Supporter til lokal IT servicecenter Brabrand

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du engageret, udadvendt, selvstændig, serviceminded og kan du holde overblikket i en travl og udfordrende hverdag?
Så skal du til tasterne og sende os din ansøgning.



Om os

Lokal IT Servicecenter Brabrand (LITS Brabrand) er en del af Cyberdivisionen ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Ud over dig består LITS Brabrand af fire engagerede og dygtige IT medarbejdere samt 3 IT-support elever.

Opgaverne er mangeartede, og omfatter blandt andet brugersupport til alle medarbejdere og enheder på lokation Brabrand og øvrige Østjylland.
Derudover har vi ansvaret for brugeradministration af ca. 5000 medarbejdere i forsvaret fordelt på flere forskellige myndigheder og mange forskellige geografiske lokationer.

Vores arbejdsdag er præget af tillid, fleksibilitet og frihed under ansvar. Vi tager et fælles ansvar for trivslen, har en uformel omgangstone samt en åben og ærlig dialog.

Om stillingen

Som ansat ved LITS Brabrand vil du have dit faste tjenestested i Sødalsparken i Brabrand, hvor du indgår på lige fod i en region, der yder IT-support til hele Forsvaret. Vi yder 1. og 2. level support til vores kunder, og vi fokuserer på at give dem den bedst mulige IT støtte.

Dine arbejdsopgaver vil variere fra telefonsupportopgaver til personlig kontakt til brugere, med vidt forskellige baggrunde. Det er vigtigt at vide, at de typiske IT brugere inden for Forsvarsministeriet, som oftest er krævende kunder, med korte tidsfrister for løsning af IT udfordringer.

Som noget forholdsvis nyt har vi fået en del logistiske opgaver, derfor skal du være forberedt på at tage stor del i opgaven med at styre/håndtere vores beholdning af IT udstyr og mobiltelefoner, samt indkøb af samme. Dette vil kræve uddannelse i Forsvarets lagerstyringsprogram (SAP - Myndighedsbeholdning DeMars 904), har du det allerede vil det naturligvis være en fordel.

Derudover vil du komme til at beskæftige dig med en lang række opgaver, herunder:
• Supportere brugerne
• ITSM sags håndtering for nuværende i Remedy
• Brugeradministration
• Anskaffelse, håndtering og support af mange typer IT, AV udstyr samt mobiltelefoner.
• Installation, vedligeholdelse og optimering af fortrinsvis Microsoft løsninger- Klargøring og installation af PC
• Fejlfinding på hardware
• Undervisning af brugere

Du vil opleve en travl, men alsidig hverdag i et dynamisk miljø, hvor to dage sjældent er ens. Hvor du selv bidrager til en spændende, lærerig og udfordrende hverdag, inden for Lokal IT Servicecenterets mål og rammer.

Om dig

Du motiveres af at levere god support til vores brugere. Erfaring er en fordel, men det du ikke kan, lærer vi dig op i. Er du sergent med en IT-baggrund, hører vi også gerne fra dig.

Du er initiativrig og tager ansvar for dine arbejdsopgaver samt arbejder løsningsorienteret med kunden i fokus.
Det er altafgørende, at du befinder dig godt i et job med varierende arbejdsopgaver, hvor du kan tilpasse dig efter brugerens behov og viden.
Du er en udpræget holdspiller med gode samarbejdsevner, en tydelig kommunikation og har gode sociale færdigheder. Vi forventer desuden af dig, at du engagerer dig i arbejdet og er positiv i din omgang med kolleger og brugere.
God sans for humor, ”brede skuldre” og vidensdeling er 3 vigtige faktorer i din dagligdag. Du skal desuden være indstillet i at medvirke til uddannelsen af vores IT lærlinge.

Vi forventer af dig, at du engagerer dig i arbejdet og er positiv i din omgang med kolleger og brugere. Du skal være indstillet på at dække af i hele regionen, når behovet opstår.

Det forventes at:
- Du har kørekort til kategori B.
- Du kan sikkerhedsgodkendes af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Evt- faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Brabrand.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte lederen af LITS Brabrand; Jane Friis, FMI-C-OSNB01@mil.dk eller telefon 7285 8921 eller fg regionschef, Kenni Lerke Jensen mail FMI-C-OSNS01@mil.dk eller telefon: 2334 5914.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CLE@mil.dk.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 13. december 2023 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM CYBERDIVISIONEN
Vi er en af Danmarks største offentlige leverandører af digitale systemer og services. Vi har mere end 500 højt specialiserede medarbejdere, der arbejder inden for en lang række områder, som fx infrastruktur, it-arkitektur, netværk og it-systemer. Det kræver alt fra it-supportere og projektledere til sociologer og ingeniører. Opgaverne spænder vidt og vi understøtter alt det it, der følger med forsvarets mange funktioner og enorme mængde materiel, hvad enten det er netværk, telefoner eller it i kampvogne eller i kampfly, på skibe eller på land.

Til at understøtte Forsvarets opgaveløsning driver, vedligeholder og udvikler vi en it-infrastruktur af meget høj kvalitet og kompleksitet, der sikrer effektive og moderne tjenester baseret på efterprøvede teknologier.

Vores mission at levere optimal forretningsværdi gennem it ved at arbejde hurtigt, forbindende, kundecentrisk og vidensdrevet. Derved sikrer vi, at det samlede forsvar og beredskab kan føre kampen for det, der er værd at kæmpe for.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Supply Chain ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen, Brabrand, Sødalsparken , 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949244

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet