BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Der søges snarest muligt en Job-/uddannelseskonsulent 37 timer ugentligt til indsatsen Opgang til Opgang i Gellerup.
Kort om Opgang Til Opgang:
Indsatsen har en kombineret metodisk tilgang, der dels tager afsæt i relationel velfærd, dels et helhedsorienteret og tværprofessionelt perspektiv og dels Job First. Formålet er, at vi via en helhedsorienteret og relationel beskæftigelsesindsats, samarbejder med familierne om at skabe markante og blivende forandringer. Det handler om at give ledige forældre en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, at få flere unge i uddannelse og fritidsjob, at fastholde flere børn i den gode skolegang, at rådgive og hjælpe familierne hvis der er/opstår udfordringer, at hjælpe med at komme i gang i nye fællesskaber og foreningsliv – og derfor helt generelt forbedre både børnenes og de voksnes trivsel og sundhed og dermed familiens fremtidige livsmuligheder.
Da der således er mange faglige fokusområder, indebærer dette også, at vi både arbejder i et forebyggende, udredende/understøttende og fastholdende perspektiv.
Til at varetage opgaven med familierne er der sammensat et tværfagligt team bestående af 10 medarbejdere fra 5 forskellige forvaltninger og 1 afdelingsleder, som tilsammen har de påkrævede kompetencer. Medarbejderne har myndighedsansvar på alle områder.
Opgaver som Job-/uddannelseskonsulent i Opgang Til Opgang:
Dine opgaver vil være todelte – du skal både bruge din kernefaglighed til at sikre at beskæftigelsesrettede myndighedsopgaver i alle familier overholder lovgivningen og klæde din kolleger på med relevant viden på området.
Samtidig vil du, sammen med en makker i projektet, blive tovholder for nogle af familierne i projektet og dermed have det overordnede ansvar for alle de opgaver familierne ønsker hjælp til. Det betyder ikke, at det nødvendigvis er dig og din makker der skal løse opgaverne, men I er ansvarlige for at finde dem, der kan hjælpe med at løse dem, hvis I ikke kan selv.
Din profil:
Kernefaglige kompetencer:
- Du har viden om at arbejde med udsatte borgere og hvordan de kan hjælpes i job eller uddannelse eller eventuelt får afklaret deres arbejdsevne
- Du er nysgerrig på betydningen af at have et job og hvordan dette kan indvirke på den enkeltes liv
- Du har et solidt kendskab til lovgivningen på beskæftigelsesområdet og formår at formidle dette til kolleger med en anden faglig baggrund
- Du har erfaring med at have myndighedsansvar og er trænet i at træffe afgørelser på et juridisk grundlag
- Du har gode skriftlige kompetencer og har erfaring med eller mod på at lære at arbejde med rehabiliteringsplaner
Personlige kompetencer:
- Du er modig – både i.f.t. de faglige opgaver, men også i.f.t. at blive udfordret på forskellige faglige perspektiver
- Du har solide relationelle kompetencer – du er oprigtigt åben, undrende og nysgerrig på andres perspektiver, både borgernes og kollegernes og du skal kunne sætte dig i deres sted
- Du har stærke koblingskompetencer - du skal ville investere i at indgå i et forpligtigende samarbejde med andre fagligheder, så den samlede kvalitet af jeres indsatser øges og du skal have sproglige evner, så du formår at forklare din kernefaglighed til kolleger og samtidig evne at koble dig på deres faglige meningsunivers
- Du skal være med på at tænke anderledes i.f.t. at opnå indsatsens målsætninger.
Du skal søge stillingen hvis:
- Du har lyst til at indgå i et tværfagligt set-up, som indebærer, at du holder af din faglighed som job-/uddannelseskonsulent og samtidig har mod på at løse dele af opgaver som knytter an til andre fagligheder
- Du gerne vil have nogle kolleger som er enormt engagerede, fagligt stærke og som med omsorg tør udfordre hinanden på måden at arbejde på
- Du har mod på at udfordre dig selv både i.f.t. faglige opgaver og faglige perspektiver
- Du gerne vil være en del af en arbejdsplads med højt til loftet, tillid og risikovillighed som basistænkning, og hvor familierne ejer retten til at definere, hvad de gerne vil have vores hjælp til
- Du har kan lide at arbejde med borgere, der har komplekse udfordringer, typisk aktivitetsparate.
Løn og ansættelsesvilkår:
Du vil blive ansat i Opgang Til Opgang, Gellerup som er forankret i MSB, Ungecenter Uddannelse og Aktivitet.
Dit daglige arbejde foregår fra vores fælles lokaler i Gellerup.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler med DS/HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet straffe- og børneattest. Ansættelse er under forbehold for, at lederen vurderer, at attesterne er tilfredsstillende.
Ansættelsen vil ske på vilkårene i den tillidsbaserede arbejdstidsregistrering.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pernille Randrup-Thomsen på telefon +4529208327.
Eller ring til en af medarbejderne på teamets fælles telefon 41 85 61 16.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 14-02-2024
Samtaler forventes afholdt 19-02-2024
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
14-02-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Gudrunsvej 78, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983712