BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe rammerne for vores arbejde med den grønne omstilling, hvor samarbejde med mange aktører er nødvendigt for at lykkes?
Er du god til at omsætte og formulere forretningsbehov og forretningsmål til tydelig kommunikation og konkrete resultater? Har du interesse for grøn fjernvarme og CCS?
Så har du nu muligheden for at komme med ind i det grønne maskinrum hos Kredsløb.
Vores rolle i den grønne omstilling
Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Derfor arbejder Kredsløb med løsninger inden for grøn varme og ressourcehåndtering, der gør en forskel for både klimaet og vores kunder. Vi gør det nemt at være grøn. For Forretningsudvikling betyder det, at vi har ansvaret for store, strategiske udviklingsprojekter, som skaber fremtidens bæredygtige varmesystem og opdyrker nye grønne forretningsområder til gavn vores kunder og samfund.
Vi søger en junior projektleder med stærke skriftlige kommunikationsevner og god systematisk sans, der kan understøtte vores erfarne projektledere i arbejdet med vores mange udviklingsprojekter.
I Forretningsudvikling vil du blive en del af et stærkt tværfagligt team, som arbejder med projektledelse på et højt niveau. Vi lægger stor vægt på at holde en flad struktur, hvor vi hjælper hinanden og med rig adgang til kvalificeret sparring. Du vil blive en naturlig del af en dynamisk afdeling med masser kontakter både inden for og uden for organisationen.
Dine opgaver og succeskriterier
Dine primære opgaver bliver at:
- Hjælpe vores erfarne projektledere på vores store CO2-fangstprogram med den skriftlige projektdokumentation på både dansk og engelsk
- Være en stærk ressource i forståelsen for komplekse miljø- og energirelaterede emner såsom CCS, CO2-kreditter, CO2-regnskaber og lignende
- Hjælpe projektlederne med procesplanlægning og procesfacilitering
Din profil
Du må gerne være nyuddannet eller have et par års erfaring, men det er vigtigt, at du har interesse for grøn omstilling og evt. har en projektlederuddannelse i bagagen. Som person må du gerne være nysgerrig, vedholdende og systematisk. Du skal være god til at formulere dig mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk og kunne lide at finde løsninger sammen med andre.
Herudover lægger vi vægt på følgende:
- Du har en videregående uddannelse, der sætter dig i stand til at løfte stillingens opgaver og udfordringer, fx inden for miljø, bæredygtighed, energi eller lignende og gerne på engelsk.
- Du har med fordel kendskab til energi- eller forsyningsbranchen og kender til vores virksomhed.
Kredsløb som arbejdsplads
Hos os får du en varieret og udfordrende hverdag med mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling i Aarhus. Du får stor indflydelse på dine opgaver og et job med mening, hvor det du laver, påvirker fremtiden for alle, der bor og arbejder i Aarhus Kommune.
Vi er en forsyningsvirksomhed, så når vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi, er vi hurtige til at sætte handling bag ordene. Vi har fokus på udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.
Vil du være med i den grønne omstilling?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 2. juni 2024. Vi behandler ansøgninger løbende.
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder i Forretningsudvikling Lene Smith Friis på telefon 23 84 06 38, hvis du vil vide mere om stillingen.
Forventet tiltrædelse senest den 1. august 2024.
Stillingen er tidafgrænset til et år og aflønnes efter kvalifikationer.
Arbejdssted: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kredsløb, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052190