Knivstikkeri på Inger Christensens Gade i Brabrand

dato

Torsdag aften kl. 19.12 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om et knivstikkeri på Inger Christensens Gade i Brabrand. En 18-årig mand var blevet stukket flere steder i benet med en kniv. Politiet sendte flere patruljer til stedet, og der blev søgt med hunde efter spor i området.

Den 18-årige blev kørt på hospitalet af nogle af sine bekendte, hvor han modtog behandling for sine skader. Han var ikke i kritisk tilstand. Den unge mand kunne eller ønskede ikke at fortælle meget til politiet om hændelsen.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen med henblik på at klarlægge motivet og hændelsesforløbet samt finde frem til, hvem der stod bag knivstikkeriet. Politiet har ikke yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.

Kilde: Østjyllands Politi