Knivstikkeri på Karensvej i Brabrand

dato

Østjyllands Politi modtog tirsdag eftermiddag kl. 14.28 en anmeldelse om et knivstikkeri på Karensvej i Brabrand.

Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor et større område omkring gerningsstedet blev afspærret. En 27-årig mand blev fundet med en ikke livstruende skade i form af et mindre snitsår. Han blev tilset i en ambulance og kørt til hospitalet for behandling.

Den 27-årige ønskede ikke at samarbejde med politiet, og han var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade. De øvrige personer, som politiet traf i relation til sagen, ønskede heller ikke at medvirke til dens opklaring.

Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere, men har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.

Kilde: Politiets Døgnrapport