BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du kan lide at arbejde selvstændigt, har evner for at strukturere og organisere, og lyst til at arbejde med lovgivning inden for arbejdssikkerhed? Så er her muligheden for at spille en central rolle hos Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste som koordinerende sikkerhedsrådgiver i Planlægnings- & Koordinationsdivisionen.
Bemærk at stillingen er slået op som civilt og militært.
Om os
Logistiksektionen ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT) er en sektion i rivende udvikling. Sektionen opererer som en niveau II enhed, og består af en chef, en næstkommanderende, et sagsbehandlerteam og en studentermedarbejder, som dækker et meget bredt område. Sektionens primære kunder er de mange og meget forskellige værksteder i Vedligeholdelsesdivisionen (V-DIV), som varetager vedligehold af maritime-, land- og luftmilitære kapaciteter.
Vi er en tværgående organisation, som er placeret i Planlægning- & Koordineringsdivisionen (PK-DIV), og har virkekraft ind i V-DIV’s tre hovedområder: land, luft, og maritim, samt eksternt i Forsvarsministeriets Materiel- & Indkøbsstyrelse (FMI) og Supply Chain Division (SCD).
Vi løser opgaver som professionel kunde og leverandør i forhold til SCD og FMI, m.fl. Sektionen er forudsætningsskabende for, og understøtter og udvikler forsyningsveje. Det overordnede mål er at skabe en optimal situation for V-DIV vedligeholdelsesopgaver, både planlagte og akutte.
Vi holder til på hovedkvarteret i Brabrand, men har satellitter i nord og øst, og arbejder ofte fra positioner ude i landet, garnisoner, flyve- eller flådestationer, når det giver mening. Sektionen mødes ugentligt på kontoret i Brabrand, hvor de fleste medarbejdere har deres faste plads, for at dele viden og koordinere opgaver.
Hos os møder du en fri og munter omgangstone. Tilgangen til arbejdsopgaverne er altid konstruktiv og professionel. Du vil opleve et højt kompetenceniveau, hvor der arbejdes under en høj grad af frihed. Vi bruger tid på at kommunikere og danne relationer med samarbejdspartnere, som SCD, FMI, FKO, værnskommandoer, mv.
Om stillingen
Dine opgaver som koordinerende sikkerhedsrådgiver, vil blandt andet være:
• Rådgive chefer og værksteder i forbindelse med transport af farligt gods og føre tilsyn med, at regler for transport af farligt gods overholdes ved FVT’s værksteder. Herunder at bidrage til uddannelse af personel, fx Kap. 1.3. ADR-sikkerhedsuddannelse til chauffører der transporterer farligt gods.
• Udvikle og afholde farligt gods kurser for medarbejdere.
• Bidrage til at personel der er beskæftiget med transport, klassificering, mærkning, udfyldning af transportdokumenter, emballering, læsning, aflæsning eller afsendelse af farligt gods, har fået nøje instrukser om hvordan arbejdet skal udføres.
• Indføre passende foranstaltninger ved eventuelle uheld eller hændelser, samt udarbejde rapporter vedrørende uheld, hændelser eller alvorlige overtrædelser, som konstateres under tilsyn.
• Udarbejde årsrapport der omhandler aktiviteter i forbindelse med transport og håndtering af farlig gods
• Være FVT’s deltager i transportsikkerhedsnævnet.
• Udarbejde FVT procedure for sikkerhedstilsyn.
• Udvikle FVT sikkerhedsorganisation.
• Fungere som sikkerhedsorganisationens koordinerende led, støttet af FVT sikkerhedsrådgivere.
Om dig
Du har en formentlig en baggrund inden for kontor. Da opgaverne og ansvarsområderne kræver et stort overblik og gode kommunikationsevner, vil erfaring inden for ledelse og organisation være en fordel.
Vi forestiller os, at du enten er uddannet sikkerhedsrådgiver, har erfaring fra lignende stilling eller er villig til at uddanne dig inden for arbejdssikkerhed.
Jobbet som sikkerhedsrådgiver hos os, kræver at du hurtigt kan sætte dig ind i områdets lovgivning, så du nemmere kan navigere i rollen. Vi vil sørge for at du får grundig oplæring og løbende sparring.
Da du er sikkerhedsorganisationens koordinerende led, skal du være imødekommende og positiv. Du skal arbejde med flere sideløbende opgaver og skal derfor være initiativrig og god til samarbejde. Yderligere kræver stillingen, at du hurtigt kan læse og forstå lovtekster, konventioner og bestemmelsesgrundlag.
Når du skal forestå uddannelse og formidling, er det en forudsætning at du kan formulere dig klart i tale og skrift.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Stillingen er indplaceret i løngruppe 3.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.
Dit faste tjenestested er Brabrand.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Bedmar på telefon +45 2462 8894.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.
Ansøgningsfristen er den 24. juli 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste – Brabrand, Sødalsparken , 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074093