BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du flair for at agere tovholder på store projekter indenfor f.eks. byudvikling? Er du erfaren inden for f.eks. udarbejdelse af udbudsmateriale og vil du være med til at sikre en god kommunikation med projekters interessenter? Så er du måske vores nye projektleder i Tilslutning og Byggemodning.
Bliv en del af fremtidens forsyningsselskab
Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Derfor arbejder Kredsløb hele tiden på at udvikle nye løsninger, der gør en forskel for både klimaet og vores kunder. Det skal være nemt at være grøn. Vi søger en projektleder, der har lyst til at arbejde i en alsidig organisation med stor indflydelse på måden vi arbejder på.
Du bliver en del af vores afdeling Tilslutning og Byggemodning under Anlægsprojekter i Fjernvarme. Afdelingens formål er at sørge for, at nye kunder private såvel som professionelle bliver grebet rettidigt, vejledt efter behov og får leveret fjernvarme med et minimum af bøvl. Vi har fokus på salg til kommende og eksisterende kunder, tæt samarbejde med vores eksterne samarbejdspartnere og stærk intern sparring.
Afdelingen består af 14 medarbejdere, hvor tempoet er højt og tonen uformel. Du får en selvstændig rolle med en bred kontaktflade på tværs af organisationen og eksterne interessenter.
Dine opgaver og succeskriterier
Dit primære ansvar er at være tovholder og projektleder på større tværgående projekter, hvor du skal agere one-point-of-contact og sikre et godt samarbejde med projektets interessenter gennem hele processen. Du inddrager relevante kolleger i de forskellige faser af processen for sparring ift. tekniske løsninger, udførelsen, økonomi, etc. Projekterne spænder bredt fra almindelige byggemodningssager til større byudviklingsområder.
Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver være at:
- Agere tovholder for større projekter
- Sikre god kommunikation med interne og eksterne interessenter
- Være opsøgende ift. muligt salg
- Sikre godt samarbejde på tværs i projektet
- Sikre fremdrift på projektet
- Forestå den overordnede kontrakt- og økonomistyring
Den ideelle profil
Som person har du en stærk forretningsforståelse og evner at kommunikerer tydeligt både skriftligt og mundtligt til forskellige målgrupper. Du er procesorienteret, har styr på egne kompetencer og forstår at inddrage relevante kolleger og kompetencer på rette tid. Du har et godt øje for forbedringsmuligheder og ser forandringer som en naturlig del af din hverdag. Da du vil få en stor kontaktflade, er det afgørende, at du mestrer at skabe relationer på tværs og trives i en udadvendt rolle.
For at få succes i stillingen, er det desuden vigtigt at du har erfaring med salg og kommunikation til en bred gruppe af interessenter samt er stærk til skriftlig kommunikation. Projektledelseserfaring indenfor bygge- og anlægsbranchen og/eller forsyningsbranchen vil ligeledes blive betragtet som positivt.
Kredsløb som arbejdsplads
Hos os får du en varieret og udfordrende hverdag med mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling i Aarhus. Du får stor indflydelse på dine opgaver og et job med mening, hvor det du laver, påvirker hverdagen for alle, der bor og arbejder i Aarhus Kommune.
Vi er en driftsvirksomhed, så når vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi, er vi hurtige til at sætte handling bag ordene. Derfor har vi fokus på udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.
Vil du være med i den grønne omstilling?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 24. september 2023. Vi behandler ansøgninger løbende.
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Ditte Damkier på tlf. 4185 9793, hvis du vil vide mere om stillingen. Forventet tiltrædelse senest den 1. december 2023.
Stillingen er fuldtid og aflønnes efter kvalifikationer.
Arbejdssted: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kredsløb, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://kredslob.career.emply.com/ad/projektleder-til-storre-tvaergaende-projekter-soges/44z828/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906612