Kvalitetskoordinator til forsvarssektoren med ansvar for udvikling af ledelsessystemer

dato

Har du interesse i at arbejde med kvalitetsledelse og tage ansvar for udvikling af systemer? Motiveres du af spændende opgaver i en alsidig hverdag, og er du god til at formidle din viden og inkludere andre i dit arbejde?

Så tilbyder vi en stilling, hvor du får mulighed for at præge kvalitetsområdet i betydelig grad.

Om os

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste udfører vedligeholdelsesopgaver og eftersyn på Forsvarets skibe, fly, køretøjer og andet materiel. Ledelsen er placeret i Brabrand, hvor planlægningsopgaver og intern støtte er forankret, mens vores værksteder er fordelt på 17 garnisoner spredt over hele landet.

Kvalitetsledelsessektionen, hvori kvalitetselementet er forankret, består af en sektionschef og 14 medarbejdere. Sektionen har med reference til chefen for Driftsafdelingen til opgave at lede og koordinere indsatsen i relation til kvalitets-, arbejdsmiljø-, sikkerheds- og etablissementsområderne, herunder de systemer, der benyttes som platform for disse områder. Sektionen besidder et bredt mix af militære og civile kompetencer, der bidrager til at sikre faglige velfunderede løsninger i produktionen til gavn for hele Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Tonen ved enheden er uformel, og der er et højt niveau af selvstændighed i sektionen. Kollegial- og chefsparring er dog stadig essentiel og en central del af opgaveløsningen.

Om stillingen

Som kvalitetskoordinator skal du sammen med dine kollegaer sikre, at kvalitetsledelsessystemets processer og procedurer udvikles, implementeres og vedligeholdes, samt gennem intern audit sikre efterlevelse af systemet på tværs af organisationen.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver bliver:

  • At vedligeholde, udvikle og implementere ændringer af det eksisterende kvalitetsledelsessystem i samråd med dine kollegaer.
  • Auditering af myndighedens underlagte enheder vedrørende kvalitetsledelse. Både i rollen som intern auditor samt koordination og opfølgning på ekstern audit.
  • At støtte og supportere myndigheden og dens enheder med rådgivning og undervisning inden for kvalitetsledelse og audit.
  • At undervise kvalitetsorganisationen i ledelsessystemet og kvalitetsstyring samt indgå i tværfaglige udviklingsopgaver og bidrage til optimering af eksisterende ledelsessystemer.
  • At indgå i projekt- og arbejdsgrupper og andre relationer med øvrige myndigheder inden for Forsvarsministeriets ansvarsområde.
Du arbejder i et team hvor fællesnævneren er vidensdeling, sparring og udvikling, som ofte gennemføres i samarbejde med vedligeholdelsesområderne. Du skal også kunne påtage dig selvstændige initiativer over for samarbejdspartnere, interne elementer og værksteder når nødvendigt.

Herudover skal du deltage på udvalgte eksterne uddannelser og i relevante faglige fora. Dette kan både være som kursist, paneldeltager, bidragsyder og indlægsholder.

Vi tilbyder en stilling med rig indflydelse på egen hverdag, med gode muligheder for fleksibilitet og hvor myndigheden tilbyder gode forhold på arbejdspladsen og høj grad af inddragelse.

Om dig

Vi søger en kvalitetskoordinator med flere års erfaring med ISO 9001, som har fungeret som intern auditor inden for kvalitetsledelse eller andre tilsvarende ledelsessystemer.

Du arbejder struktureret med sans for detaljer og formår at sammenkoble strategisk retning med ledelsessystemerne. Du er fortrolig med at bidrage til reviews, årsrapporteringer og andet statistisk arbejde. I den forbindelse har du solide IT-kompetencer, og du er en erfaren bruger af officepakken, og kan sætte dig ind i andre IT-løsninger til at håndtere data.

Som person er du engageret, forretningsorienteret og samarbejdsvillig. Du tror på, at vidensdeling og relationer skaber de bedste løsninger, og du trives med at lære fra dig inden for kvalitetsledelse.

Du formår at bevare overblikket, og du trives med varierende arbejdsopgaver, hvor fornyelse og kvalitet er i centrum. Du arbejder godt både i teams og selvstændigt, og du er samtidig imødekommende. Du besidder stærke kommunikative evner både skriftligt og mundtligt, og du formår at formidle klare budskaber og anbefalinger til den øverste ledelse på baggrund af data.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Har du spørgsmål omkring stillingens faglige indhold i relation til uddannelser eller ansættelsesforhold, er du velkommen til at rette henvendelse til chefen for kvalitetsledelsessektionen, major Henrik Liljenberg Christensen på telefon 2381 0548 eller mail FVT-P-CHDK@MIL.DK.

Spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Katharina Hammer på telefon 3266 5913.

Ansøgningsfristen er den 8. juni 2026.

Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit
uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste – Brabrand, Sødalsparken, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fa0a6cd7-ce2d-4e14-82fe-c5663866c557

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Flere artikler