Kvalitetssagsbehandler med speciale i kvalitetsledelse og el-teknik søges til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Brabrand

dato

Har du interesse i at arbejde med kvalitetsledelse og bidrage til udvikling inden for området?
Motiveres du af spændende opgaver i en alsidig hverdag og vil du tage ansvar?
Evner du samtidigt at holde overblik over specialiserede områder og samarbejde med specialister?
Så er vores nye stilling med speciale inden for el og teknik måske noget for dig.


Om os
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste udfører vedligeholdelsesopgaver og eftersyn på Forsvarets skibe, fly, køretøjer og andet materiel. Ledelsen er placeret i Brabrand, hvor planlægningsopgaver og intern støtte er forankret, mens vores værksteder er fordelt på 17 garnisoner spredt over hele landet.

Kvalitetsledelsessektionen, hvori kvalitetselementet er forankret, består af en sektionschef og 10 medarbejdere. Sektionen referer til chefen for Driftsafdelingen og har til opgave at lede og koordinere indsatsen i relation til kvalitets-, arbejdsmiljø-, sikkerheds- og etablissementsområderne, herunder de systemer der benyttes som platform for disse områder.

Vi er et bredt mix af militære og civile kompetencer, der bidrager til at sikre faglige velfunderede løsninger i produktionen til gavn for hele Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Tonen ved enheden er uformel, og der er et højt niveau af selvstændighed i sektionen. Kollegial- og chefsparring er dog stadig en central del af opgaveløsningen.


Om stillingen
Du kommer til at arbejde målrettet med udvikling og opdatering af Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes KLS-A for opfyldelse af krav i lov om autorisation af virksomheder på el-installationsområdet, samt myndighedens kvalitetsledelsessystem under ISO 9001 og KLS-D. Dette i tæt samarbejde med øvrige ansatte i kvalitetsorganisationen og ansatte fra værkstedsstrukturen. Derfor er det også væsentligt, at du kan begå dig i relation til f.eks. skriftlige oplæg og samarbejde med andre.

Af opgaver vil du bl.a. arbejde med

• Varetagelse af rollen som kvalitets- og el sagsbehandler ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

• Generel rådgivning, teknisksupport samt opfølgning på kvalitetsledelse, ISO 9001, KLS-A og KLS-D, BEK 498 og andet

• Auditering af myndighedens underlagte enheder vedrørende kvalitetsledelse. Både i rollen som intern auditor samt koordination og opfølgning på ekstern audit

• Årsplanlægning for intern audit på KLS-A

• Indgå i projektgruppe om indførelse af dokumentstyringssystem til ledelsessystemer og øvrige arbejdsgrupper efter behov

• Indgå i tværfaglige udviklingsopgaver og bidrage til optimering af eksisterende ledelsessystemer

• Bidrage i sagsbehandling inden for sagsområdet køleteknik i muligt omfang

Du arbejder i et team med gode muligheder for sparring og udvikling, som ofte gennemføres i samarbejde med værkstedsområderne, men skal også kunne påtage dig selvstændige initiativer over for samarbejdspartnere og værksteder.

Herudover skal du deltage på udvalgte eksterne uddannelser og i relevante faglige forums.

Vi tilbyder en stilling med rig indflydelse på egen hverdag, gode muligheder for fleksibilitet og hvor myndigheden tilbyder gode forhold på arbejdspladsen og høj grad af inddragelse. Der må forventes noget rejse- og mødeaktivitet i stillingen.


Om dig
Du er kvalitetssagsbehandler med flere års praktisk erfaring og med relevant uddannelse som maskinmester, el-installatør eller tilsvarende.

Du har gerne en grundlæggende viden om kvalitetsledelse (ISO 9001), og har muligvis konkret erfaring med gennemførelse af audit. Relevant teknisk indsigt i køle- og trykanlæg og forståelse for omsætning af lovgrundlag og regler er ønskelig.

Du er fortrolig med at bidrage til reviews, benchmarking og statistisk årsrapportering.

Som person er du engageret, forretningsorienteret, fleksibel og med masser af ”drive”. Du tror på, at relationer og samarbejde skaber de bedste løsninger.

Du formår at bevare overblikket og du trives med varierende arbejdsopgaver, hvor fornyelse og kvalitet er i centrum.

Du arbejder godt både i teams og selvstændigt og er samtidig imødekommende. Du er struktureret med sans for detaljens betydning, besidder stærke kommunikative evner og formulerer dig tydeligt og præcist både skriftligt og mundligt.


Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Brabrand.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.


Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Henrik Liljenberg Christensen på telefon 2381 0548 eller mail fvt-p-chdk@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.

Ansøgningsfristen er den 7. september 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 39/40.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste – Brabrand, Sødalsparken, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ddc2ad9f-c203-401b-ba16-7649ed08b599

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet